Danish Golf ChampionshipAlle tidligere Made in Denmark vindere kommer til Himmerland i år

Alle tidligere Made in Denmark vindere kommer til Himmerland i år

Opdateret: Julian Suri har meldt fra, så fire af de fem tidligere vindere er med. Læs mere i denne artikel.

— oOo —

Vinderne af de fem første udgaver af Made in Denmark Presented by FREJA har alle meldt deres ankomst til dette års turnering. Det betyder gensyn med Matt Wallace, Julian Suri, Thomas Pieters, David Horsey og Marc Warren.

Sidste år var det som bekendt Matt Wallace, der vandt efter omspil i Silkeborg Ry Golfklub, og i år skal han så forsøge at gentage sejren i Himmerland, så selvom det er en anden bane, så kommer Wallace til sit titelforsvar med et godt kendskab til Backtee Course. I 2017 spillede han for første gang med i Danmark, og endte på en sjetteplads. Matt Wallace er i denne uge nummer 36 på verdensranglisten.

Køb din billet til Made in Denmark Presented by FREJA her

De fleste golfspillere vil rigtig gerne tilbage og forsvare en titel det efterfølgende år, men i fjor kunne det ikke lade sig gøre for Julian Suri. Derfor bliver det nok ekstra særligt for amerikaneren, at komme tilbage til Backtee Course i Himmerland Golf & Spa Resort. Her vandt han vandt sin hidtil eneste sejr på European Tour i 2017, men kunne ikke forsvare titlen i Silkeborg i fjor, da han spillede i USA i samme uge. Suri sluttede på andenpladsen i Marokko i weekenden, så amerikaneren er i god form her et par uger før Made in Denmark by FREJA.

Mange husker nok Thomas Pieters flotte sejr i 2016, der var med til at sikre ham et wildcard til Ryder Cup det år, og året før vandt David Horsey, og Horsey sluttede på andenpladsen efter Suri i 2017, så der er ingen tvivl om at englænderen glæder sig til et gensyn med Himmerland.

Premiereudgaven af Made in Denmark blev vundet af skotske Marc Warren. 38-årige Warren har været i alle tidligere udgaver af turneringen, og kommer nu for sjette gang.

Navnene på de øvrige spillere i dette års Made in Denmark Presented by FREJA kendes på fredag, når tilmeldingsfristen udløber.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 15. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring som verdens bedste med sin anden Masters sejr på tre år. Og Ludvig Åberg er nu helt fremme på...

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk