Norske Alexander Settemsdal vandt Gamle Fredrikstad Open på den svenske Cutter & Buck Tour, der spillede i Norge på Gamle Fredrikstad Golfklubb sydøst for Oslo.
Kasper Nyland blev bedste dansker på en 4. plads i -9 efter en finalerunde i -9, mens Frederik Birkelund blev nr. 11 i -6. Emil Tingsted Blum blev nr. 31 i -1 og Mads Fugl Rasmussen nr. 40 i +1, mens de øvrige syv af i alt 11 danskere missede cuttet.
Inden finalerunden delte Anton Karlsson og Sebstian Eidsæther Syr føringen i -10 foran Alexander Settemsdal i -9.
Med en eagle på sidste hul og en runde i -5 vandt Alexander Settemsdal i -14 foran Anton Karlsson i -13 og sidste uges vinder Sebstian Eidsæther Syr i -10, mens Kasper Nyland delte 4. pladsen i -9 med Jakob Liljedal og amatøren Joachim Larsen Tegner.


