ECCO TourAlexander Frances vandt H2O x Danish.golf i sin hjemmeklub

Alexander Frances vandt H2O x Danish.golf i sin hjemmeklub

Alexander Frances vandt sin anden ECCO Tour i år ved H2O x Danish.golf efter tre afsluttende birdies på sin hjemmebane i Næstved Golfklub.

Inden finalerunden havde svenske Jesper Sandborg føringen i -11 foran Christian Jacobsen i -10, mens amatøren Magnus Becker Frederiksen, Alexander Frances og svenske Hugo Townsend delte 3. pladsen i -9.

Med -5 på bag-ni efter tre afsluttende birdies og en runde i -6  vandt Alexander Frances i -15 foran Christian Jacobsen i -14 efter sidstnævnte lavede en bogey på sidste hul. Jens Kristian Thysted blev nr. 3 i -13.

Svenskerne Hugo Townsend og Jesper Sandborg delte 4. pladsen i -12 foran Oliver Suhr, der i mandags vandt Kristianstads Invitational Pro/Am Presented by DANÆG, Mads Laage, Morten Ørum Madsen, Oskar Ambrosius og den svenske amatør David Lundgren.

Frederik Birkelund og amatøren Daniel Toft blev nr. 11 i -8, Malthe Tandrup Laustsen og amatøren Magnus Becker Frederiksen nr. 16 i -6, Tobias Horup Andersen nr. 19 i -5, amatøren Malthe Rasmussen og Morten Todt Hansen nr. 22 i -4 mens Marcus B Wochner blev nr- 25 i -3.

De øvrige danskere sluttede udenfor top-25 eller missede cuttet.

Det var som nævnt Alexander Frances’ anden sejr i år, da han  vandt ECCO Tour Catalunya Championship i marts. På Nordic Leaugue ranglisten rykker han frem som nr. 4.

H2O x Danish.golf, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 10. februar 2025

Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 2 efter den bedste finalerunde i Commercial Bank Qatar Masters, hvor det lignede et omspil,  men Haotong Li vandt på...

Underlige og vidunderlige øjeblikke fra Commercial Bank Qatar Masters

Se en række underlige og vidunderlige øjeblikke fra Commercial Bank Qatar Masters 2025, der blev vundet af Haotong Li foran Rasmus Neergaard-Petersen. Rasmus Neergaard-Petersen spillede...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk