ECCO TourAlbatros hjælper Ambrosius til delt føring på Great Northern

Albatros hjælper Ambrosius til delt føring på Great Northern

“Det er det vildeste vejr, vi har set hernede” Sådan sagde Flemming Astrup, ECCO Tour-ejer, om forholdene ved tirsdagens første runde. Kraftig blæst og ditto byger satte sit præg på spillet ved dette års udgave af Great Northern Challenge, da det danske efterårsvejr for alvor bed fra sig.

Det resulterede i 376 bogeys og værre for feltets 72 deltagere, og gennemsnitsscoren lød på 75,54, godt tre og et halvt slag over banens par.

Tidligt på dagen var Oskar Ambrosius ude på Great Northerns fantastiske anlæg. Viborg-spilleren var i par for dagen, da han kom til hul 14, banens næstsidste par 5 hul. Her slog han den største og mest sjældne af golfens fugle, da han holede sit andet slag for en albatros. Et 6-jern fra 230 meter var alt hvad der skulle til i det kraftige blæsevejr. Det er den første albatros på ECCO Tour siden Christopher Feldborgs på Ledreborg i tourfinalen i 2021.

Den helt store fugl bragte Ambrosius tre slag under par, og den score holdt han ind med en bogey på 15. og en birdie på 18. Han bragte sig dermed i spidsen for Great Northern Challenge, hvor han hurtigt fik selskab af Hillerøds Jonas Lykke Petersen.

Søren Broholt Lind, Nicolai Nøhr Madsen og norske Mikkel Antonsen deler tredjepladsen i to under par, og seks spillere er et slag under på en delt sjetteplads. Blandt dem er ranglistens nummer 12, Morten Toft Hansen og amatøren og den nykårede danmarksmester fra Smørum, Mads Laage.

Ranglistens nummer 2, Björn Åkesson, er på en delt 18. plads, nummer 3 Peter Launer Bæk er på en delt 28. plads, nummer 4 Andreas Halvorsen er delt 24’er, og nummer 5 Alexander Frances er på en delt 44. plads.

Anden runde starter onsdag klokken 8.00, og finalerunden afvikles torsdag.

Pro-am-turneringen blev vundet af Team Schlie Invest foran Team Sydbank Horsens 1.

Følg med i den professionelle turnerings leaderboard her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

29 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge, og det er den talentfulde danskers anden Challenge Tour sejr på godt en måned, da han vandt Kolkata...

Golf på Djursland

Hotel Fuglsøcentret er ikke kun kendt for sine koncerter. Resortet i Mols Bjerge er også kendt for sine golfkurser. De fuldbefarne golfspillere kan komme...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk