Korn Ferry TourAkshay Bhatia vandt The Bahamas Great Exuma Classic

Akshay Bhatia vandt The Bahamas Great Exuma Classic

Talentfulde Akshay Bhatia på blot 19 år begyndte Korn Ferry Tour sæsonen med en sejr i The Bahamas Great Exuma Classic at Sandals Emerald Bay, der blev spillet fra søndag til onsdag.

Turneringen var uden danskere, da Sebastian Cappelen har indstillet karrieren, men formentlig vil spille enkelte turneringer i år. Vi vil dog fortsat dække Korn Ferry Tour her på 19hul.dk, da det er det er fremtidens PGA Tour stjerner, og niveauet er meget højt.

Inden finalerunden indtog Corey Shaun førstepladsen i -10 foran Carl Yuan og Clay Feagler i -9.

Akshay Bhatia begyndte dagen i -7, som også var hans score i finalerunden, så han vandt i -14 foran Paul Haley II i 12, mens Michael Gelleerman, Corey Shaun og Carl Yuan delte 3. pladsen i -10.

Blev professionel som 17-årig

19-årige Akshay Bhatia blev professionel allerede som 17-årig. Han blev nr. 2 i US Junior Amateur 2018 og har repræsenteret USA i diverse internationale turneringer.

Med sit talent og navn i USA har han fået en del invitationer til PGA Tour turneringer. Han spillede seks PGA Tour turneringer i 2019-20 sæsonen, og missede cuttet i dem alle. I 2020-21 spillede han 11 turneringer med bl.a. en 9. plads i Safeway Open og en 57. plads i US Open, og han tjente 258.000 $ i sæsonen. Resultater der har givet ham et Korn Ferry Tour kort i år.

Med sejren i den første turnering er kursen sat mod et PGA Tour kort i næste sæson. Sejren kom i hans femte start på Korn Ferry Tour og den første som fuldt medlem.

The Bahamas Great Exuma Classic at Sandals Emerald Bay, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

Højgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton Head

Knap har Scottie Scheffler fået den grønne jakke over skuldrene før verdens bedste spillere igen står over før hinanden. Traditionsrige RBC Heritage er en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk