Klubnyt3.000 nye medlemmer til de danske golfklubber ved Golfens Dag

3.000 nye medlemmer til de danske golfklubber ved Golfens Dag

Solen skinnede over Danmark og de danske golfklubber, som i går oplevede stor opbakning i forbindelse med Golfens Dag. Mere end 7.000 danskere besøgte en af de knap 160 klubber, som holdt åbent hus for nye medlemmer. I alt resulterede Golfens Dag i 3.000 nye medlemmer til de danske golfklubber, viser en undersøgelse som Dansk Golf Union har foretaget.

Mange golfklubber har i løbet af april holdt introduktionsdage for nye medlemmer, men alligevel blev de 3.000 nye medlemmer i år rekord for Golfens Dag, der blev afholdt for tiende år. Golfens Dag havde i år fokus på den livslange kærlighed som golfsporten bliver for mange.

– Jeg vil godt rose klubberne for deres store arbejde og engagement i at afholde Golfens Dag. De mange nye medlemmer sender et klart signal om at golfsporten har en stor appel til mange danskere. Golf har ingen start- eller udløbsdato, og det er det, vi kalder livslang kærlighed, siger Morten Backhausen, direktør i Dansk Golf Union.

Dansk Golf Union har i markedsføringen af Golfens Dag i år lagt særlig vægt på de sociale medier med en kampagne, der viser hvor nemt det er at komme i gang med at spille golf. Kampagnen er nået ud til mere end end 700.000 danskere på Dansk Golf Union og de danske golfklubbers sociale medier.

– Nye i golf bliver ofte introduceret til sporten gennem venner og familie. Derfor er vi rigtig glade for, at det er lykkedes at få kontakt til så mange personer gennem vores og klubbernes sociale medier. Vi skylder i den forbindelse en stor tak til vores to ambassadører for golfsporten, Lars Ranthe og Sofie Lassen-Kahlke, som var med til at skabe opmærksomhed omkring Golfens Dag, siger Jesper Jürgensen, kommunikationschef i Dansk Golf Union.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thomas Bjørn i top-20 da Stephen Ames vandt på sin 60 års fødselsdag

Den forsvarende mester Stephen Ames vandt Mitsubishi Electric Classic på sin 60 års fødselsdag, og har nu vundet to sejre i år. Se højdepunkter...

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk