PopulærtPGA Tour20-årige Joohyung Kim vandt Wyndham Championship

20-årige Joohyung Kim vandt Wyndham Championship

Talentfulde Joohyung Kim fra Sydkorea vandt Wyndham Championship, der var sæsonens sidste regulære turnering på PGA Tour, og er rykket helt frem som nr. 21 på verdensranglisten. Top-125 på FedExCup ranglisten har kvalificeret sig til næste uges FedEx St. Jude Championship. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Med en finalerunde i -9 vandt Joohyung Kim i -20 foran Sungjae Im og John Huh i -15. Ben Griffin blev nr. 4 i -14, mens Max McGreevy, Russell Henley og Taylor Moore delte 5. pladsen i -13.

Tom har imponeret stort de seneste måneder

Joohyung Kim, eller Tom som han også kaldes, har imponeret stort de seneste måneder med bl.a. en 23. plads i US Open og en 3. plads i Genesis Scottish Open og det uden et PGA Tour kort. Tilnavnet Tom kommer af, at han som barn var meget glad for Thomas Tog.

20-årige Joohyung Kim har vundet to gange på Asian Tour med sejre i Panasonic Open India 2019 og Singapore International 2022. Han har to sejre på Korean Tour, og sejren i Wyndham Championship er hans 10. som professionel.

Med de mange gode resultater var han helt fremme som nr. 34 på verdensranglisten i sidste uge, og med sejren er han nu fremme som nr. 21.

Top-125 i FedExCup slutspillet

Top-125 på FedExCup ranglisten har kvalificeret sig til FedExCup slutspillet, der består af tre turneringer.

Mens det er top-125 der er kvalificeret til FedEx St. Jude Championship, så er det kun top-70 der kommer med i BMW Championship og derefter kun top-30 i sæsonfinalen Tour Championship, der spilles fra den 25. – 28. august.

Wyndham Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk