PopulærtPGA Tour12 to-mands hold klar til den traditionsrige QBE Shootout

12 to-mands hold klar til den traditionsrige QBE Shootout

Den sidste tællende turnering til FedEx Cup blev spillet i sidste uge, men der er stadig masser af topgolf på GOLFTV og Eurosport inden jul. I denne uge gælder der makkerturneringen QBE Shootout i Florida.

Hele turneringen kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer.

Greg Norman er vært for den traditionsrige to-mands holdmatch, som i år har 16 af verdens 50 bedste spillere med til start.

24 PGA TOUR profiler er med i turneringen, hvor 12 to-mands hold spiller over tre dage med et nyt format i hver runde. Der spilles scramble, greensome og bestball i de tre runder, alle formater, der er garanti for masser af birdies og eagles.

Sidste år vandt Rory Sabbatini og Kevin Tway, og de forsvarende mestre er klar til deres titelforsvar i Florida. Harris English og Matt Kuchar er makkere for sjette gang til QBE Shootout, og de to vandt turneringen i både 2013 og 2016, så hold øje med dem, især med den form English har været i her i efteråret.

Billy Horschel og Brendon Todd sluttede på tredjepladsen i fjor, og prøver at gøre det bedre i år, mens Sebastian Muñoz og Joaquin Niemann udgør en ren sydamerikansk duo i dette års felt. Abraham Ancer og Matthew Wolff er med sine 27 og 21 år det yngste par i år, og samtidig også der par med den højeste samlede placering på verdensranglisten, så det bliver spændende at se hvordan de klarer sig. Wolff blev nummer seks i 2019 med Hovland som makker, mens det er Ancers debut i QBE Shootout.

De mange penge som turneringen hvert år samler ind, bliver igen i år primært tilldelt CureSearch for Children’s Cancer, der gennem årene har modtaget tæt på 100 millioner kroner.

Vi sender alle tre dage på både GOLFTV og Eurosport.

Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV

The QBE Shootout kan følges på GOLFTV og Eurosport 2

  • Fredag den 11.12.: 17.00 – 21.00
  • Lørdag den 12.12.: 19.00 – 23.00
  • Søndag den 13.12.: 18.00 – 22.00

Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk