PopulærtDP World TourWiesberger fravælger OL for at fokusere på PGA Tour og Ryder Cup

Wiesberger fravælger OL for at fokusere på PGA Tour og Ryder Cup

Bernd Wiesberger fra Østrig, der vandt Made in Denmark 2019, har fravalgt at deltage i OL for at fokusere på kvalificere sig til PGA Tour og Ryder Cup.

Nu 35-årige Bernd Wiesberger deltog ved OL 2016 i Rio, hvor han blev nr. 16 da Justin Rose vandt.

– Jeg er meget ked af, at jeg ikke kan repræsentere Østrig ved det kommende OL. OL 2016 i Rio var en stor oplevelse og et højdepunkt for mig. For udviklingen af golf er det også vigtigt, at golf er med ved OL, sagde Bernd Wiesberger i marts ifølge diepresse.com.

Når Wiesberger så alligevel fravæger OL i Tokyo, så det skyldes det, at han prøver at optjene nok FedExCup point på PGA Tour til et medlemskab i 2021-22 sæsonen. Der  er heller ikke Ryder Cup point ved OL, og det er et andet stort mål for Wiesberger at komme på holdet.

Wiesberger er nr. 55 på verdensranglisten og således den bedste spiller fra Østrig. Matthias Schwab er nr. 108, Sepp Straka nr. 151 og Lukas Nemecz nr. 553.

OL spilles kort før sæsonens sidste turneringer på PGA Tour

Herrernes golfturnering spilles fra den 29. juli til 1. august, mens damerne spiller fra den 4. – 7 august.

Det er i en periode med mange store turneringer. Herrernes OL-golfturnering begynder således halvanden uge efter The Open på Royal St. George’s i England fra den 15. – 18. juli, og ugen efter OL er der WGC – FedEx St. Jude Invitational i USA fra den 5. – 8. august.

Fra den 12. – 15. august er Wyndham Championship den sidste regulære turnering i PGA Tour sæsonen inden FedExCup slutspillet begynder den 19. august med The Northern Trust efterfulgt af BMW Championship og sæsonfinalen Tour Championship fra den 2. – 5. september.

Dustin Johnson og Adam Scott har også fravalgt at deltage ved OL i år.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk