Korn Ferry TourWeb.com Tour har skiftet navn til Korn Ferry Tour

Web.com Tour har skiftet navn til Korn Ferry Tour

Med øjeblikkelig virkning har Web.com Tour fået ny navnesponsor, så den amerikanske tour lige under PGA Tour hedder nu Korn Ferry Tour.

Der er lavet en 10-årig aftale frem til og med 2028-sæsonen. Som hidtil er top-25 på ranglisten efter den regulære sæson sikre på et PGA Tour kort, mens der spilles om yderligere 25 PGA Tour kort i Korn Ferry Tour Finals.

Udover navnesponsoratet bliver Korn Ferry også Official Leadership Development Firm på PGA Tour, PGA Tour Champions, og Korn Ferry Tour. Man bliver også titelsponsor for Korn Ferry Tour Championship presented by United Leasing & Finance, der er den tredje og sidste turnering i Korn Ferry Tour Finals.

Korn Ferry er global, og har også kontor i København

I den brede offentlighed er Korn Ferry måske ikke så kendt et firma, men det er ét af verdens største job-rekrutteringsfirmaer, som har kontorer i flere end 50 lande heriblandt København.

Korn Ferry er mest kendt for rekruttering af ledere til store virksomheder, rådgivning om organisationstrukturer, roller og ansvar samt vurdering af et selskabs ledelse og/eller bestyrelse.

På verdensplan har Korn Ferry 8.500 ansatte, og man er med til at udvikle og træne 1,2 mio. personer om året. Korn Ferry er angiveligt med til at ansætte en person hvert tredje minut!

Seks forskellige navne siden 1990

Det der nu hedder Korn Ferry Tour havde sin første sæson i 1990, og hed Ben Hogan Tour fra 1990-92. Fra 1993-99 hed den Nike Tour, fra 2000-02 var det Buy.com Tour og fra 2003-11 var det Nationwide Tour. Fra 2012 til midten af 2019 sæsonen har det været Web.com Tour.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk