PopulærtDP World TourViktor Hovland vandt BMW International Open

Viktor Hovland vandt BMW International Open

23-årige Viktor Hovland vandt BMW International Open, og blev dermed den første norske vinder på Europa Touren.

Rasmus Højgaard blev bedste dansker på en 17. plads i -10 efter en afsluttende eagle og en finalerunde i -4. Hans tvillingebror Nicolai blev nr. 42 i -6 efter en runde i par.

Efter runder i -1 blev Benjamin Poke nr. 52 i -5 og Jeff Winther nr. 55 i -4, mens Thorbjørn Olesen blev nr. 62 i -2, hvilket også var hans score på finaledagen. Søren Kjeldsen gik +6 og sluttede som nr. 76 og sidst i +5. Lucas Bjerregaard og Joachim B Hansen missede cuttet.

Viktor Hovland vandt

Inden finalerunden førte Viktor Hovland i -17 foran Jorge Campillo i -14 og Darren Fichardt i -13.

Hovland gik finalerunden i -2 og vandt i -19. Han blev presset fra lidt uventet kant, da Martin Kaymer gik dagens bedste runde i -8, hvilket gav ham 2. pladsen i -17.

Jorge Campillo blev nr. 3 i -15 foran Victor Dubuisson i -14, mens Vincent Norrman, Sam Horsfield, Shaun Norris, Andy Sullivan, Justin Harding, Darren Fichardt og Bernd Wiesberger delte 5. pladsen i -13.

Den tyske amatør Matthias Schmid begyndte dagen som nr. 6, men efter en runde i -1 faldt han tilbage til en 14. plads i -11. Schmid vandt det individuelle EM i både 2019 og igen i 2020, men forsvarede ikke sin titel da Christoffer Bring vandt i denne uge.

Sergio Garcia blev nr. 17 i -10 og Louis Oosthuizen nr. 42 i -6.

Hovland har vundet to gange på PGA Tour

23-årige Viktor Hovland var også den første norske PGA Tour vinder. Han har vundet to gange på PGA Tour med sejre i Puerto Rico Open 2020 og Mayakoba Golf Classic 2020, og var nr. 14 på verdensranglisten inden ugens sejr. Holder han sig skadesfri er han så godt som sikker på, også at blive den første norske Ryder Cup spiller.

BMW International Open, resultat

Martin Kaymer – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, uge 6 2026

Med sin 4. PGA Tour sejr på 2 år er Chris Gotterup nr. 5 i verden, mens Patrick Reed, der tilbage i 2014 sagde...

Golfmesse i Hamborg fra den 13. – 15. februar 2026

Den kommende weekend afholdes golfmessen Hanse Golf i Hamborg fra fredag den 13. til søndag den 15. februar 2026. Ugen efter, fra den 21. til...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk