PopulærtPGA TourVerdenstoppen mødes hos Tiger Woods på Bahamas

Verdenstoppen mødes hos Tiger Woods på Bahamas

Hero World Challenge har igen samlet 20 af verdens bedste spillere til fire dages topgolf, som kan følges direkte hver dag på discovery+ i denne uge. Tiger Woods er vært, og han har altså igen i år samlet verdens bedste på Albany Golf Course på Bahamas, anført af fem af verdens ti bedste spillere.

Hele turneringen kan ses på discovery+ (og GOLFTV, red.) med danske kommentatorer.

Det er igen et imponerende felt som Tiger Woods har samlet på Albany Course på Bahamas til sin eksklusive invitationsturnering. I det 20 mand store felt er 15 af verdens 20 bedste med, og alle 20 spillere er blandt de 33 bedste i verden. Derfor er der lagt op til forrygende underholdning fra torsdag til søndag på discovery+ (og GOLFTV, red.).

Scottie Scheffler sluttede på andenpladsen i fjor, et slag efter Viktor Hovland, men vinder amerikaneren i år, så overtager han igen førstepladsen på verdensranglisten, så der er lidt ekstra at spille for Scheffler.

Det bliver dog ikke nemt. Det er lutter verdensstjerner, der er med på Bahamas. Tre af årets fire majorvindere spiller med, og alene fra verdens top-10 er, udover Scheffler, Jon Rahm, Xander Schauffele, Justin Thomas, Matt Fitzpatrick og Collin Morikawa.

Viktor Hovland vandt Hero World Challenge i sin debut for et år siden, og normanden er selvfølgelig klar til sit titelforsvar. Sepp Straka er kommet med efter afbud fra Tiger Woods, og i alt er seks europæere til start, der alle kan optjene point til Ryder Cup kvalifikationen.

Albany Course på Bahamas er en linksagtig bane, der naturligvis spiller sværere hvis det blæser, men siden turneringen rykkede til Bahamas har vinderscoren ligget omkring 20 under par, så forvent masser af birdies og aggressivt spil fra hele feltet.

Hero World Challenge kan følges på discovery+ (og GOLFTV, red.)

Torsdag den 1.12.: 19.30 – 22.30
Fredag den 2.12.: 19.30 – 22.30
Lørdag den 3.12.: 18.00 – 23.00
Søndag den 4.12.: 18.00 – 23.00

Anders Sigdal og Andreas Hartø kommenterer.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk