Danish Golf ChampionshipTre pladser i The Open på spil ved dette års Made in...

Tre pladser i The Open på spil ved dette års Made in HimmerLand

Dette års udgave af Made in HimmerLand, der afvikles fra den 6.-9. juli, har 4.250 point til Race to Dubai på spil og en samlet præmiesum på 22,7 mio. kroner. Men i år bliver der en ekstra belønning til de tre bedste spillere, der ikke allerede er kvalificeret til The Open Championship, årets sidste major på Royal Liverpool i England. De får nemlig adgang til den ikoniske turnering, der starter 14 dage efter Made in HimmerLand.

Dermed bliver den danske DP World Tour-turnering en del af The Open Qualifying Series, der består af tre turneringer; Betfred British Masters, Made in HimmerLand og Genesis Scottish Open.

Det er første gang en del af The Open Qualifying Series afholdes på dansk grund.

Ved alle tre turneringer gælder det, at de tre bedste spillere, som klarer cuttet og som ikke allerede er kvalificeret til The Open, får en plads i årets sidste major.

I 2022 var Dutch Open en del af The Open Qualifying Series, og ved den lejlighed kvalificerede Victor Perez, Ryan Fox og Adrian Meronk sig til sidste års 150. udgave af The Open på St. Andrews.

I tillæg til de tre billetter til The Open er der også vigtige point til Ryder Cup-kvalifikationen på spil ved dette års Made in HimmerLand.

Vi glæder os til at byde velkommen til golf-fest i HimmerLand i juli. Hvis du endnu ikke har sikret dig billet, kan du gøre det ved at følge linket herunder.

KØB BILLET TIL MADE IN HIMMERLAND HER

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton Head

Knap har Scottie Scheffler fået den grønne jakke over skuldrene før verdens bedste spillere igen står over før hinanden. Traditionsrige RBC Heritage er en...

Se Thomas Bjørn på PGA Tour Champions i denne uge

Thomas Bjørn har fået en invitation til denne uges Invited Celebrity Classic på PGA Tour Champions, hvor mere eller mindre kendte amatører også er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk