PopulærtDP World TourTre danskere i top-10 på Gran Canaria

Tre danskere i top-10 på Gran Canaria

Efter dansk føring af henholdsvis Joachim B Hansen og Thorbjørn Olesen de første to dage, er det nu Jeff Winther, som er bedste dansker inden finalerunden af Gran Canaria Lopesan Open. Sydafrikanske Garrick Higgo fører med to slag på på Meloneras Golf, hvor der er tre danskere i top-10 og fire i top-15.

Jeff Winther hade en dobbeltbogey på scorekortet, men også en eagle og otte birdies, så med en runde i -8 rykkede han frem til en 5. plads i -15.

Thorbjørn Olesen, der med en banerekord i -9 førte efter anden runde, gik tredje runde i par, og fald tilbage til en 7. plads i -14. Den deler han med bl.a. Joachim B Hansen, der i -7 førte efter første runde, da han var rundt i -4.

Med runder i -4 er Nicolai Højgaard nr. 15 i -13 og Benjamin Poke nr. 22 i -12, mens Søren Kjeldsen er nr. 29 efter en runde i -5. Lucas Bjerregaard er nr. 53 i -8 efter en runde i -3.

Garrick Higgo fører med to slag

21-årige Garrick Higgo var ikke helt tilfreds med sit spil, men med bl.a. tre birdies og en eagle på de første 4 huller gik han -7, hvilket giver ham føringen i -18 foran Matthias Schwab, Matthieu Pavon og Connor Syme i -16.

Jeff Winther deler 5. pladsen i -15 med Sam Horsfield, som han også skal spille med i finalerunden. Matthias Schwab er tredje mand i dagens næstsidste gruppe med start søndag kl. 13:24 dansk tid.

Selvom Thorbjørn og Joachim deler 7. pladsen i -14, så skal de dog ikke spille sammen i finalerunden.

For den nybagte far Thorbjørn Olesen er det den første turnering i år. Thorbjørn blev testet positiv for COVID-19 i det tidligere forår, og han har også været skadet. Han har ikke spillet turneringer, siden han i december blev nr. 13 i Golf in Dubai Championship presented by DP World. Hans retssag fortsætter som planlagt.

Gran Canaria Lopesan Open er den første af tre turneringer på De Kanariske Øer, hvor der således også spilles de kommende to uger.

V Sport Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Gran Canaria Lopesan Open, leaderboard

Garrick Higgo – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk