PopulærtLadies European TourTre danskere i Australian Women's Open

Tre danskere i Australian Women’s Open

Med en præmiesum på $ 1,3 mio. er ISPS Handa Australian Women’s Open blandt de største turneringer på Ladies European Tour. Siden 2012 har turneringen også været tællende på LPGA, og tre danskere er med.

Præmiesummen svarer til næsten € 1,2 mio. og på LET overgås det kun af Ricoh Women’s British Open og Evian Championship, som er de to majors på LET. I USA er er pengepræmierne dog noget større, så på LPGA er det én af de mindste turneringer.

Emily Kristine Pedersen, Nicole Broch Larsen og Nanna Koerstz Madsen er de tre danske deltagere, som skal forsøge at tage del i præmiepengene. Malene Jørgensen deltog i en kvalifikationsturnering tirsdag, men spillede sig desværre ikke til en plads i feltet.

Lydia Ko efter sejren i 2015. Foto: Ladies European Tour
Lydia Ko efter sejren i 2015. Foto: Ladies European Tour

Ko er forsvarende mester
Lydia Ko er forsvarende mester. Hun vandt på Royal Melbourne sidste år, mens der spilles på The Grange GC i år.

I sidste uge vandt Lydia Ko ISPS Handa New Zealand Women’s Open foran Nanna Koerstz Madsen på andenpladsen. Her var Ko også forsvarende mester, og verdensetteren vandt seks turneringer sidste år heriblandt sin første major ved Evian Championship.

Sidste år deltog Therese Kølbæk (nu O’Hara) og Line Vedel. Kølbæk missede cuttet, mens Vedel trak sig inden anden runde grundet mavesmerter.

Fire fra top-20 på verdensranglisten
Udover Lydia Ko deltager også Ha Na Jang, Brooke Henderson og Minjee Lee fra top-20 på verdensranglisten. Herudover er bl.a. Karrie Webb, Charley Hull, Laura Davies, Caroline Hedwall og Cheyenne Woods med i feltet.

Sendes direkte på Viaplay og forskudt på Viasat Golf
Turneringen sendes direkte på Viaplay.dk med australske kommentatorer torsdag og fredag morgen fra kl. 05 – 08 samt kl. 03 – 08 i weekenden.

Viasat Golf sender forskudt med danske kommentatorer torsdag og fredag fra kl. 11 – 13:30, lørdag fra kl. 14 – 18 samt søndag fra kl. 14:30 – 18:30.

Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv

ISPS Handa Australian Women’s Open, leaderboard

Foto: Ladies European Tour / Tristan Jones
Emily K Pedersen – Foto: Ladies European Tour / Tristan Jones

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 15. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring som verdens bedste med sin anden Masters sejr på tre år. Og Ludvig Åberg er nu helt fremme på...

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk