AmatøreliteTre af fire danske landshold spiller om medaljer ved EM for hold

Tre af fire danske landshold spiller om medaljer ved EM for hold

Herrerne, damerne og pigerne opnåede en top-8 placering i slagspilskvalifikationen ved EM for hold, så de skal spille om medaljer de kommende dage, mens drengene i bedste fald kan nå en 9. plads.

Formatet ved EM for hold er, at der er seks spillere på hvert hold. Tirsdag og onsdag spillede man slagspil, med de fem bedste scores hver dag tællende som holdets score. De otte bedste hold er derefter kommet i Flight A, hvor der fra onsdag til lørdag spilles om medaljer og placeringer.

I Flight A skal man vinde sin kvartfinale torsdag for at komme i semifinalen, og ellers spilles placeringskampe uden mulighed for medaljer.

Herrerne mistede føringen på Royal St George’s

De danske herrer førte med fire slag efter første runde, men med en scoe i +3 faldt de tilbage til en 5. plads. I kvartfinalen skal de møde Tyskland, der blev nr. 4.

Spanien vandt kvalifikationen i -7 foran Frankrig med ligeledes -7, England på en 3. plads i -5 foran Tyskland i -4 og Danmark i -3. Italian, Sverige og Irland, som med -12 var dagens bedste, er også med i Flight A.

Herrernes EM spilles på Royal St George’s, der er kendt som én af The Open banerne. Det var her Collin Morikawa vandt The Open 2021 og før det Darren Clarke i 2011 og Ben Curtis i 2003 foran Thomas Bjørn.

Det danske hold udgøres af Frederik Kjettrup (Brønderslev Golfklub), Hamish Brown (Aalborg Golf Klub), Rasmus Neergaard-Petersen (Furesø Golfklub), Frederik Birkelund (The Scandinavian), Jens Kristian Thysted (Smørum Golfklub) og Søren Broholt Lind (Odder Golfklub). Thomas Kiel Larsson er træner og Torben Nyehuus er kaptajn.

Hold EM for herrer – slagspilskvalifikation, resultat
– Hulspil Flight A (DK)
– Hulspil Flight B
– Hulspil Flight C

Damerne blev nr. 2 i Wales

Conwy GC i Wales er vært for damernes EM, hvor scores er ganske høje. Torsdag var Danmark bedst med en score i +13, og det gav en 2. plads i +25. Tre slag efter England der vandt kvalifikationen i +22 foran Danmark i +25 og Tyskland i +29.

I kvartfinalen skal de danske damer møde Spanien, som blev nr. 7 i +36.

Følgende seks er på holdet; Amalie Leth-Nissen (Smørum Golfklub), Cecilie Leth-Nissen (Smørum Golfklub), Cecilie Finne-Ipsen (Hjortespring Golfklub), Natacha Høst Husted (Smørum Golfklub), Olivia Grønborg Skousen (Helsingør Golf Club) og Sofie Kibsgaard Nielsen (Morsø Golfklub), mens Thomas Brønd Poulsen er træner og kaptajnen er Jakob Clement Holst.

Hold EM for damer – slagspilskvalifikation, resultat
– Hulspil Flight A (DK)
– Hulspil Flight B
– Hulspil Flight C

Drengene må nøjes med Flight B

Drengenes EM spilles på GC St. Leon Rot i Tyskland, hvor danskerne var nr. 9 og ét slag fra en 8. plads efter første runde. Desværre lykkedes det ikke at komme i top-8, for med en runde i +10 sluttede de danske drenge på en 11. plads i +8. Fem slag fra top-8.

Torsdag skal Danmark spille mod Wales i Flight B, hvor man med tre sejre kan slutte på en 9. plads.

Tyskland vandt kvalifikationen i -25 foran England i -19 og Sverige i -17.

Drengelandsholdet består af Adam Søndergaard Pedersen (Ikast Golf Club), Bertil Johan Lykkeberg (Dragør Golfklub), Emil Elkjær Petersen (Odder Golf Klub), Mads Larsen (Roskilde Golfklub), Magnus Becker Frederiksen (Københavns Golf Klub) og Malte Plauborg Skaaning (Holstebro Golfklub). Martin Raal Kold er teæner og Esben Sonne Engsted med som kaptajn.

Hold EM for drenge – slagspilskvalifikation, resultat
– Hulspil Flight A
– Hulspil Flight B (DK)
– Hulspil Flight C

Pigerne blev nr. 6 på Island

Pigerne er på Island, hvor Oddur GC er vært.

Frankrig vandt i +16 foran England i +21 og Sverige i +22. De danske piger blev nr. 6 i +51, og er dermed også klar til medaljespillet i Flight A. Torsdag skal de spille mod Sverige i kvartfinalen.

Pigelandsholdet er Anna Hjerrild Behnsen (Stensballegård Golfklub), Johanna Axelsen (Ledreborg Palace Golfklub), Liva Krøl Andersen (Hjortespring Golfklub), Melissa Augusta Løvestad Johansen (Helsingør Golf Club), Victoria Kristensen (Nordvestjysk Golfklub) og Viola Cornelia Kruse (Hillerød Golf Klub). Træneren er Anders Danielsen og Katrine Kring Lorentzen er kaptajn.

Hold EM for piger – slagspilskvalifikation, resultat
Hulspil Flight A (DK)
Hulspil Flight B
Hulspil Flight C

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Golfskole i Viborg med Bobby the Pro og Jonas the Pro

Robert Kristensen, aka Bobby the Pro, og Jonas Jensen er kendt af de mange, som har været på golfskolebænken i Himmerland, hvor Bobby har...

Se højdepunkter fra finalerunden af Masters 2024

Se stemningsfulde højdepunkter fra finalerunden af Masters, som i overbevisende stil blev vundet af Scottie Scheffler foran major debutanten Ludvig Åberg. Nicolai Højgaard var nr. 6...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk