Alle 45 deltagere i denne uges sæsonfinale på Challenge Touren kan kvalificere sig til få adgang til enkelte Europa Tour turneringer i 2021. Heriblandt også Martin Simonsen og Niklas Nørgaard Møller.

Efter et COVID-19 præget år er der som sådan ingen oprykning fra Challenge Touren, og der er heller ingen Tourskole. Det var ellers meningen, at top-20 på Challenge Tour ranglisten ville få et Europa Tour kort i 2021.

Man vil dog gerne belønne de bedste på Challenge Touren, så top-5 på Road to Mallorca ranglisten får adgang til enkelte Europa Tour turneringer i 2021.

Martin Simonsen – Foto: golfsupport.nl

Top-5 får som sådan ikke en Europa Tour kategori, men de bliver tilbudt en plads i udvalgte Europa Tour turneringer i 2021, hvor alle med en kategori 17 (dem fra Tourskolen 2019) har kunnet komme med. Det er så selvfølgelig op til de fem, om de ønsker at tage imod tilbuddet, eller om de f.eks. hellere vil fokusere fuldt ud på Challenge Touren i 2021.

Alle kan rykke i top-5 med en sejr

Der er 62.000 point til vinderen af Challenge Tour Grand Final, og dermed kan alle deltagere rykke i top-5. Nogle vil dog selv med en sejr være afhængige af andres resultater for at slutte i top-5.

Top-6 og danskernes placering på Road to Mallorca ranglisten inden sæsonfinalen:

1 – Marcel Schneider – 95.087 point
2 – Pep Angles – 90.163
3 – Richard Mansell – 81.121
4 – Matt Ford – 63.247
5 – Hurly Long – 61.828
6 – Ondrej Lieser – 54.344
..
33 – Martin Simonsen – 22.478
43 – Niklas Nørgaard Møller – 18.661

Road to Mallorca, stillingen

Challenge Tour Grand Final, leaderboard

Niklas Nørgaard Møller – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.