PGA TOUR AmericasTo sejre i træk - Frederik Kjettrup vandt ATB Classic

To sejre i træk – Frederik Kjettrup vandt ATB Classic

Frederik Kjettrup fortsætter sin imponerede start som professionel for efter sidste uges sejr i sin debut på PGA Tour Americas vandt han også ATB Classic. Der er mere om PGA Tourens 3. division nederst i denne artikel.

Inden finalerunden delte Kjettrup førstepladsen med argentinske Tommy Cocha og Sandy Scott fra Skotland i -13.

Kjettrup og Cocha spillede sammen i førerbolden, og Frederik Kjettrup vandt i -16  efter en finalerunde i -3 foran John Keefer og Tommy Cocha i -13.



Sandy Scott, der begyndte dagen på en delt førsteplads, blev nr. 33 i -4 efter en 81’er (+9).

Gustav Frimodt deltog også, men efter to runder i par var han to slag fra at klare cuttet efter anden runde.

De to danskere er med i feltet via PGA Tour University ranglisten, hvor Frederik Kjettrup sluttede som nr. 8 og Gustav Frimodt nr. 9. Det har givet dem fuldt kort til PGA Tour America, der er en slags 3. division efter PGA Tour og Korn Ferry Tour.

Mere om PGA Tour Americas

PGA Tour Americas er en ny tour dannet som en fusion mellem PGA Tour Latinoamérica og PGA TOUR Canada. Der er to Swings med seks turneringer i Latin America Swing fra marts til maj og 10 turneringer fra juni til september i North America Swing.

North America Swing begyndte med The Beachlands Victoria Open den 20. juni, så PGA Tour University spillerne som Frederik Kjettrup og Gustav Frimodt kan deltage i hele den anden del af sæsonen.

Efter de første 15 turneringer kvalificerer top-120 på PGA Tour Americas Points List sig til sæsonfinalen Fortinet Cup Championship, der spilles fra den 5. – 8. september.

Top-10 på på ranglisten efter sæsonen får et Korn Ferry Tour kort i 2025. Derudover er de to bedste i Latin America Swing og de tre bedste i North America Swing garanteret et Korn Ferry Tour kort, så de får et kort selv hvis de slutter udenfor top-10 på ranglisten. Så det kan være op til 15 spillere der får et Korn Ferry Tour kort, men vil formentlig nok være tættere på 10.

De 10 – 15 der får et Korn Ferry Tour 2025 kort er også direkte kvalificeret til finalen på PGA Tour Tourskolen, så de har muligheden for at kvalificere sig til PGA Tour.

ATB Classic, resultat



Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Pilgrimsrejse i Skotland (2)

Rembrandt viste i 1600-tallet, hvordan der blev spillet ”ringbold” på landjorden og ”kolf” på de tilfrosne nederlandske søer. Men golfens pilgrimme tager nu ikke...

Kampen om toppen og om cuttet – Inside The Open, fredag

I Inside The Open kommer man lidt med bag kulissen og ser billeder, der ikke normalt bliver vist på tv Stemningsfulde videoer uden kommentatorer, så...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk