AmatøreliteTo individuelle top-10 placeringer i Copa Sotogrande

To individuelle top-10 placeringer i Copa Sotogrande

Mads Heller og den forsvarende mester Benedicte Brent-Petersen sluttede i top-10 ved Copa Sotogrande – European Nations Cup Masters på Real Club de Golf Sotogrande i Spanien. Succes for England og Sverige, mens Danmark blev henholdsvis nr. 7 og 5 i holdturneringen, hvor 3 ud af 4 herrer og 2 ud af 3 kvinder var tællende i hver runde.

Dobbelt engelsk sejr hos herrerne

I herrernes turnering blev Mads Heller nr. 8 i -5, Andreas Fogth nr. 25 i +5, Magnus Becker Frederiksen nr. 35 i + 9 og Mads Larsen nr. 51 i +18. I landsholds-turneringen blev de fire danskere nr. 7 i par.

Eliot Baker fra England vandt i -15 foran Scott Woltering fra Holland i -12 og landsmanden Ben Bolton i -11.

England vandt en suveræn sejr i holdturneringen i -31 foran Frankrig i -17 og Holland i -7. Danmark blev som nævnt nr. 7 i par.

Der har aldrig været en individuel dansk sejr i Copa Sotogrande, der af sponsorhensyn gennem mange år var kendt som Sherry Cup, og vinderen fik en gul jakke på. Dengang var man mindre restriktiv med alkoholreklamer i turneringer med primært unge mennesker blandt deltagerne!

I 2007 vandt Danmark holdturneringen for første og hidtil eneste gang med Peter Baunsøe, Philip Flindt Drost, Rasmus Hjelm Nielsen og Nicklaez Rasmussen på holdet med Anders Dahl Christiansen som landstræner. Rory McIlroy vandt den individuelle turnering i 2007, og året efter fik Shane Lowry sit navn på trofæet.

Copa Sotogrande – European Nations Cup Masters – herrer, resultat
hold, resultat

Dobbelt svensk sejr hos kvinderne

Hos kvinderne blev den forsvarende mester Benedicte Brent-Petersen nr. 4 i +2. I sidste uge blev hun nr. 3 i Lübker Championship by Titleist og før det vandt hun French International Juniors,

Cecilie Eggersen og Sarah Skovgaard Bils delte 19. pladsen i +13.

Svenske Havanna Torstensson vandt i -3 foran Giselle Zhao fra Frankrig i -3 og Charlotte Naughton fra England i -2.

Sverige vandt holdturneringen i -6 foran England og Frankrig i -1. Danmark blev delt nr. 5 i +10.

Tre danskere har vundet den individuelle turnering med Benedicte Brent-Petersen i 2025 mens Sofie Kibsgaard Nielsen vandt i 2018 og Nanna Koerstz Madsen vandt i 2014. De danske kvinder har aldrig vundet holdturneringen.

Copa Sotogrande – European Nations Cup Masters – kvinder, resultat
hold, resultat

Mads Heller – Foto: Jesper Vinzents

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

John Gough vandt Rosa Challenge Tour

John Gough vandt sin anden HotelPlanner Tour sejr i Rosa Challenge Tour, som blev spillet i Polen på Rosa Golf Club. 11 danskere var med,...

Steven Alker vandt NI Legends

Steven Alker vandt NI Legends på Staysure Legends Tour, og har nu vundet tre Senior Tour sejre i træk. Søren Hansen blev nr. 46 i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk