PopulærtDP World TourTo danskere klarede cuttet på DP Tourskolen

To danskere klarede cuttet på DP Tourskolen

Kun to af de otte danskere, Hamish Brown og Søren Broholt Lind, klarede cuttet på Final Stage på DP World Tour Tourskolen, hvor der venter to afgørende finalerunder.

Infinitum Golf i Spanien er vært for syvende gang i træk, og efter to runder på Lakes (L) og to runder på Hills (H) har top-60 og lige klaret cuttet til to finalerunder på Lakes. Der er DP World Tour kort til top-20 og lige, mens de resterende i top-40 får et HotelPlanner Tour kort efter 6 runder. Der er også HotelPlanner Tour kategorier til resten, men man skal i top-40 for at få et godt kort.

Hamish Brown (L) gik -6 og er nr. 16 i -14, mens Søren Broholt Lind (L) var rundt i -5, så han er nr. 28 i -9.

Præcis 60 spillere i -6 eller bedre klarede cuttet.

Nyprofessionelle Kristian Bressum (H) blev nr. 74 i -4 efter en runde i -2, og var således to slag fra at klare cuttet.

Victor Sidal Svendsen (H) gik +1 og blev nr. 98 i -2 sammen med Jonathan Gøth-Rasmussen (H) der sluttede flot af med en runde i -5. Jeppe Kristian Andersen (H) begyndte dagen som nr. 41, men efter en runde i +4 faldt han tilbage til en 114. plads i -1, mens Lucas Bjerregaard (H) var rundt i par og blev nr. 124 i +1. Martin Simonsen trak sig efter 9 huller af 3. runde, hvor han i samlet +12 var uden reel mulighed for at klare cuttet.

Kristian Bressum under Final Stage af DP World Tour Tourskolen 2025 – Foto: golfsupport.nl

Zander Lombard fra Sydafrika fører i -22 foran Connor McKinney fra Australien i -16. Benjamin Follett-Smith, Quentin Debove og Matthew Baldwin deler 3. pladsen i -15.

Adam Wallin og Tobiás Eden missede cuttet

Svenskerne Adam Wallin og Tobiás Eden missede begge cuttet. De blev nr. 1 og 2 på Nordic League ranglisten, og det er relevant da deres HotelPlanner kort var gået videre, hvis én af dem var sluttet i top-40, og havde forbedret deres kategori, så var deres HotelPlanner Tour kort gået videre til Kasper Nyland.

Der er 22 DP World Tour vindere med 54 sejre tilsammen i feltet, og deres placeringer lister vi nedenfor. 9 af de 22 klarede cuttet:

  • Matthew Baldwin (1 DP World Tour sejr) – nr. 3 i -15
  • Shubhankar Sharma (2) – nr. 6 i -14
  • Adri Arnaus (1) – nr. 17 i -11
  • George Coetzee (5) – nr. 22 i -10
  • Eddie Pepperell (2) – nr. 22 i -10
  • Alexander Levy (5) – nr. 28 i -9
  • David Horsey (4) – nr. 43 i -7
  • Marc Warren (4) – nr. 43 i -7
  • Fabrizio Zanotti (2) – nr. 54 i -6



Missede cuttet i -6

  • Yannik Paul (1) – nr. 61 i -5
  • Gregory Bourdy (4) – nr. 74 i -4
  • Julien Quesne (2) – nr. 86 i -3
  • Justin Harding (2) – nr. 98 i -2
  • Chris Wood (3) – nr. 82 i -3
  • Maximilian Kieffer (1) – nr. 86 i -3
  • Romain Wattel (1) – nr. 98 i -2
  • Steven Brown (1) – nr. 121 i par
  • Gonzalo Fdez-Castaño (7) – nr. 121 i par
  • Lucas Bjerregaard (2) – nr. 124 i +1
  • Simon Forsström (1) – nr. 136 i +3
  • Oliver Wilson (2) – nr. 136 i +3
  • Nick Bachem (1) – nr. 153 i +20

DP World Tour Q-School, Final Stage – Infinitum Golf, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ry Golf sætter yderligere strøm til udviklingen

Ry Golf har indledt 2026 med at foretage nye investeringer i den grønne omstilling af driften og faciliteterne. Således er der blevet opsat ladestandere...

Søren Hansen debuterer på Legends Tour med Thomas Bjørn og Anders Hansen

51-årige Søren Hansen debuterer på den europæiske senior tour i denne uge, da han er på startlisten i Staysure Marbella Legends på Staysure Legends...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk