TGLTiger Woods gør comeback i TGL finalen tirsdag

Tiger Woods gør comeback i TGL finalen tirsdag

Tiger Woods er på holdkortet, når Jupiter Links tirsdag spiller den anden finalematch mod Los Angeles GC i indendørsligaen TGL.

I marts 2025 blev Tiger opereret efter en overrevet akillessene i venstre ben, og i oktober 2025 blev han opereret for 7. gang i ryggen. Mandag var han med på sidelinjen, da Jupiter Links var tæt på at vinde over Los Angeles GC, men de tabte på sidste hul.

Den 2. og evt. 3. finalematch spilles tirsdag med start ved midnat dansk tid, hvor Jupiter Links stiller med Tiger Woods, Max Homa og Tom Kim mod Los Angeles med Justin Rose, Tommy Fleetwood og Sahith Theegala.

Tigers seneste tællende turnering til verdensranglisten er The Open 2024, hvor han missede cuttet. I december 2024 blev Tiger og sønnen Charlie nr. 2 i generationsturneringen PNC Championship efter omspil mod Bernhard Langer og sønnen Jason.

Bliver Tiger klar til Masters

Det er endnu uvist om Tiger Woods bliver klar til at spille Masters fra den 9. – 12. april. Han er kvalificeret som tidligere vinder, og sagde i sidste måned, at han havde gode og dårlige dage.

Der er dage hvor han kan alt, mens han andre dage har svært ved at bevæge sig, og kroppen er ikke kommet sig så hurtigt, som da han var 24 år.

Lidt mere om TGL formatet

I TGL spilles en match over 15 huller. De første 9 huller er “Triples” med 3-mod-3, hvor man skiftes til at slå, mens de sidste 6 huller er “Singles”. Med specialudviklet Full Swing teknologi spilles der simultatorgolf til en gigantisk storskærm på omkring 20 x 14 meter. Der spilles fra teested, fairways og rough fra græs ligesom fairway-bunker slag spilles fra sand. Alle matcher spilles i SoFi Center, der er bygget til formålet i Palm Beach Gardens, Florida.

Fra omkring 45 meter og ind skifter man fra simulatorgolf, da der nu spilles til en stor green med bunkers omkring. Den kan drejes rundt, og med små motorer kan man justere hældningerne. På den måde kan man spille forskellige huller.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den grønne jakke – Historien om Augusta National

Den mest ikoniske præmie i golf er den grønne jakke, som vinderen af Masters får overrakt af den seneste vinder. Masters blev spillet første gang...

Ny major rekord – så meget tjente spillerne i Masters 2026

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk