AnbefaletTiger Woods har lavet sponsoraftale med TaylorMade

Tiger Woods har lavet sponsoraftale med TaylorMade

Da Tiger Woods gjorde comeback ved Hero World Challenge i december var det med TaylorMade køller i bag’en.

Onsdag har Tiger og TaylorMade annonceret en sponsoraftale, så Tiger også fremover spiller med deres køller, jern og wedges. Tiger kommer dog ikke til at bære TaylorMade logoer på hverken sin cap, bag eller tøj.

I forbindelse med aftalen har TaylorMade lavet reklamefilmen ovenfor, hvor man byder Tiger velkommen til familien.

TaylorMade laver en ny model jern til Tiger
I denne uges Farmers Insurance Open har Tiger en TaylorMade M2 driver, en TaylorMade M2 3-wood og en TaylorMade M2 5-wood i bag’en. Alle med Mitsubishi Rayon Tensei White skafter.

Det er uklart, om Tiger også allerede nu har TaylorMade jern i bag’en, men han spiller muligvis med sine gamle jern. TaylorMade siger, at man vil lave et ny model jern specielt til Tiger i forhold til de præferencer han har.

I de to første runder af Farmers Insurance Open skal Tiger i øvrigt spille med Jason Day og Dustin Johnson som også begge spiller med TaylorMade udstyr. Og som Tiger spiller Jason Day også i Nike tøj og sko.

Bridgestone bolde og Nike tøj og sko
I december offentliggjorde Tiger en flerårig aftale med Bridgestone, så han spiller med deres Tour B330-S bolde.

Tiger spiller fortsat i Nike tøj og sko, men de er stoppet med at lave golfudstyr, da de udelukkede arbejder på at blive førende indenfor golfsko og tøj.

Tiger Woods har skrevet på Twitter, at valget er faldet på TaylorMade efter han har kunnet teste alle mærker. Som ung talentfuld amatør spillede Tiger også med TaylorMade køller, og nu er han tilbage hos dem.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Petersen vandt Sand Valley Spring Series Final

Sebastian Petersen vandt Sand Valley Spring Series Final by ECCO efter omspil mod to andre spillere. Bjørn La Cour Søborg blev bedste dansker på...

Herrer: Penge- og pointranglister, 15. april 2024

Scottie Scheffler vandt Masters, og har nu vundet tre af sine seneste fire turneringer. Han blev nr. 2 i den fjerde. Scheffler var i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk