AnbefaletThorbjørn og Kjeldsen skal forsvare titlen i World Cup - se feltet

Thorbjørn og Kjeldsen skal forsvare titlen i World Cup – se feltet

Thorbjørn Olesen har valgt Søren Kjelden som sin medspiller i holdturneringen ISPS Handa Melbourne World Cup of Golf 2018, der spilles på The Metropolitan Golf Club i Melbourne, Australien, fra den 22. – 25. november. Thorbjørn og Søren Kjeldsen vandt den seneste udgave af World Cup of Golf i 2016.

Som i 2016 er der 28 deltagende nationer – 56 spillere – i World Cup, hvor der spilles slagspil four ball i første og tredje runde samt foursomes i anden og fjerde runde om en præmiesum på 7 mio. $.

Thorbjørn valgte Kjeldsen

Som den bedst placerede dansker på verdensranglisten pr. 3. september var Thorbjørn Olesen kvalificeret for Danmark. Han har selv kunnet vælge sin medspiller blandt de fem højest rangerede danskere, hvilket kunne være enten Lucas Bjerregaard, Joachim B Hansen, Søren Kjeldsen, Jeff Winther og Lasse Jensen. Valget faldt på Søren Kjeldsen, som han vandt titlen med i 2016.

En del afbud – 15. bedste amerikaner er kvalificeret

Helt som ventet er der kommet en række afbud fra nogle af verdens bedste spillere. ISPS Handa Melbourne World Cup of Golf spilles ovenpå en lang sæson, og det er ugen efter Europa Tourens sæsonfinale i Dubai.

Fra England er det f.eks. den fjerde bedste spiller, Tyrrell Hatton, der har takket ja til at deltage. Han var nr. 25 på verdensranglisten, men pr. 3. september overgået af Justin Rose (nr. 2), Tommy Fleetwood (12) og Paul Casey (16). Hatton har valgt Ian Poulter som sin medspiller.

I USA har de første 14 spillere takket nej, så det er Kyle Stanley på verdensranglistens 27. plads, der er kvalificeret, og han spiller med Matt Kuchar.

Fra Sverige er Alexander Björk kvalificeret efter Alex Noren og Henrik Stenson har takket nej, og det bliver med Joakim Lagergren som makker.

Kval. nr.LandKvalificeretMedspiller
1.AustralienMarc LeishmanCameron Smith
2.EnglandTyrrell HattonIan Poulter
3.USAKyle StanleyMatt Kuchar
4.ThailandKiradech AphibarnratProm Meesawat
5.SydafrikaBranden GraceCharl Schwartzel
6.DanmarkThorbjørn OlesenSøren Kjeldsen
7.JapanSatoshi KodairaHideto Tanihara
8.SydkoreaByeong Hun AnSi Woo Kim
9.KinaHaotong LiAshun Wu
10.CanadaAdam HadwinNick Taylor
11.SkotlandRussell KnoxMartin Laird
12.BelgienThomas PietersThomas Detry
13.SverigeAlexander BjörkJoakim Lagergren
14.New ZealandRyan FoxDanny Lee
15.VenezuelaJhonattan VegasJoseph Naffah
16.SpanienAdrian OtaeguiJorge Campillo
17.IrlandShane LowryPaul Dunne
18.FrankrigAlexander LevyMichael Lorenzo-Vera
19.ØstrigBernd WiesbergerMatthias Schwab
20.IndienShubhankar SharmaAnirban Lahiri
21.HollandJoost LuitenDaan Hizing
22.FinlandMikko KorhonenMikko Ilonen
23.MexicoAbraham AncerRoberto Diaz
24.TysklandMartin KaymerMaximilian Kieffer
25.ItalienAndrea PavanRenato Paratore
26.ZimbabweScott VincentBenjamin Follett-Smith
27.MalaysiaGavin Kyle GreenBen Leong
28.*ArgentinaEmiliano Grillo (WD)

* Emiliano Grillo har trukket sig kort før deadline, så det vil formentlig være et andet land end Argentina som kommer med. Dette er dog ikke offentliggjort endnu.

Ikke et VM men en traditionsrig turnering

World Cup of Golf kaldes fejlagtigt et VM. Det er en stor traditionsrig turnering, men et VM er det ikke.

Turneringen blev spillet første gang i 1953 under navnet Canada Cup. Det var canadieren John Hopkins som stiftede turneringen, da han mente den kunne skabe international goodwill og venskaber for både spillere og fans. Siden 1967 har turneringen heddet World Cup.

Fra 1953 til 2009 blev turneringen afholdt hvert år bortset fra i 1981 og 1986. I årene 2000 – 2006 var World Cup en WGC turnering, men det er det ikke længere.

Siden 2009 har det været sværere at skaffe sponsorer til World Cup, som kun er blevet afholdt i 2011, 2013 og 2016 inden det nu er tilbage i 2018.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk