PopulærtDP World TourThorbjørn blev nr. 8 i Shenzhen, hvor Lee vandt

Thorbjørn blev nr. 8 i Shenzhen, hvor Lee vandt

Europa Tour turneringen Shenzhen International var præget af flere forsinkelser, og vinderen blev først fundet mandag. Sydkoreanske Soomin Lee vandt i sin blot sjette Europa Tour turnering.

Da spillet blev afbrudt søndag delte Lee Slattery og Soomin Lee efter 13 huller samt Alexander Levy efter 12 huller føringen i -14.

Soomin Lee endte med at vinde en sikker sejr i -16 foran Joost Luiten og Brandon Stone i -14. Lee lavede en birdie på 16. hul og en eagle på 17, så han havde råd til at afslutte med en bogey på 18. hul.

Scott Hend, Lee Slattery og Alexander Levy delte 4. pladsen i -13.

Top-10 placering til Thorbjørn
Søndag nåede Thorbjørn Olesen at spille 15 huller i -2, og med tre afsluttende pars blev han delt nr. 8 i -10 sammen med bl.a. Bubba Watson.

Morten Ørum Madsen var i -1 efter 14 huller, og med en birdie på de sidste huller sluttede han som nr. 51 i par.

Det var første gang siden Singapore Open 2011, at der var mandagsafslutning i en almindelig Europa Tour turnering.

En sejr, en 2. plads og en 3. plads i 6 turneringer
22-årige Soomin Lee spillede sin blot sjette Europa Tour turnering. Han fik sin debut i UBS Hong Kong Open i december, hvor han blev delt nr. 3, da Justin Rose vandt foran Lucas Bjerregaard.

I februar lå han til at vinde Maybank Championship Malaysia, men efter to dobbeltbogeys på de sidste 3 huller måtte han nøjes med en andenplads, mens Marcus Fraser vandt.

Shenzhen International, resultat

Soomin Lee
Soomin Lee

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk