Thomas Bjørn skal være kaptajn for Team World i den anden udgave af Reignwood Icons of Football, hvor fodboldspillere på et internationalt hold dyster mod et engelsk hold ledet af Danny Willett. Alle Bjørns spillere, på nær Gabriel Batistuta, har vist også spillet i Premier League.
Team England, med Lee Westwood som kaptajn, vandt den første Football udgave i 2025 med hele 72-33, hvor Sergio Garcia var kaptajn for Team World på Robinswood Golf Club i Bangkok, Thailand. I sommeren 2022 spillede man Icons Series i New York med deltagere fra forskellige sportsgrene både tidligere og aktive sportsfolk heriblandt svømmeren Michael Phelps, NFL spilleren Ben Roethlisberger, fodboldspilleren Harry Kane, fodbold manageren Pep Guardiola samt bl.a. rugby og cricket spillere. USA vandt 21,5 – 11,5 i 2022.
Tilbage til 2026, hvor der igen kun er fodboldspillere på banen, når Reignwood Icons of Football spilles på Robinswood Club i Bangkok, Thailand, som er ejet af titelsponsoren Reignwood. De ejer bl.a. også Wentworth i London, hvilket der er mere om nedenfor.

Der spilles to dage i næste weekend, 31. januar og 1. februar, med 10 hullers hulspilsmatcher. Mere om turneringen og formatet følger i senere artikel. Som fan kan man også få del i en hole-in-one præmiesum på 10 mio. $, hvilket vi også vender tilbage til!
– Jeg har altid været fascineret af krydsfeltet mellem elite sportsgrene, og Icon Series indfanger det perfekt. Det er en stor ære at stå i spidsen for Team World, ikke mindst når det er fodboldspillere der går ligeså meget op i golf, som de gjorde i at vinde på fodboldbanen, siger Thomas Bjørn i en pressemeddelelse.
De to kaptajner spiller ikke, men skal lede de 12 spillere, som ses nedenfor. Du genkender sikkert mange af navnene, og ellers er der mere om deres karrierer på www.icons-series.com/icons.
| Team England | Team World |
| Danny Willet | Thomas Bjørn |
| Jimmy Bullard | Gareth Bale |
| Andrew Cole | Gabriel Batistuta |
| Robbie Fowler | Nigel de Jong |
| Joe Hart | Ryan Giggs |
| Paul Ince | David Ginola |
| Phil Jagielka | Ruud Gullit |
| Jermanin Jenas | Henke Larsson |
| Phil Jones | Aaron Ramsey |
| Teddy Sheringham | John Arne Riise |
| Lee Sharpe | Andriy Shevchenko |
| John Terry | Dwight Yorke |
| Theo Walcott | Gianfranco Zola |
Titelsponsor ejer Wentworth
Titelsponsoren Reignwood er et kinesisk konglemorat ledet af milliardæren Yan Bin. Siden midten af 1990’erne har Reignwood bl.a. været med til at producere og sælge Red Bull i Kina, som giver en årlig omsætning på omkring 20 mia. danske kroner! De ejer også egne varemærker og har investeret i en række forskellige industrier, og købte tilbage i 2014 også Wentworth Club i London, hvor der spilles BMW PGA Championship, og hvor DP World Tour har deres hovedkontor.
Reignwood er bl.a. også hovedaktionær i den eksklusive norske kildevand VOSS.



