PopulærtDP World TourStarttider i US Open, torsdag og fredag

Starttider i US Open, torsdag og fredag

Se starttiderne for denne uges US Open på Winged Foot i New York, hvor 19-årige Rasmus Højgaard er eneste dansker. Han kvalificerede sig via UK Swing ranglisten, som han i øvrigt vandt efter sejr i ISPS HANDA UK Championship.

I de første to runder skal major debutanten Rasmus Højgaard spille med Joel Dahmen og J.T. Poston. Torsdag begynder de kl. 13:01 dansk tid, og fredag er det kl. 18:21.

Der spilles uden tilskuere, og som følge af COVID-19 var alle de åbne kvalifikationsturneringer aflyst i år. Det gjorde det sværere for nogle at komme med, mens det gav Phil Mickelson en plads i feltet.

Tiger og McIlroy har tidlig starttid torsdag

De største navne har starttider omkring kl. 14 og kl. 19 dansk tid. Torsdag eftermiddag begynder Tiger Woods, Collin Morikawa og Justin Thomas på 1. hul kl. 14:07. Med samme starttid på 10. hul er det Rory McIlroy, Adam Scott og Justin Rose. Fredag begynder de kl. 19:27.

Torsdag kl. 19:05 skal den forsvarende mester Gary Woodland på banen sammen med The Open 2019 vinderen Shane Lowry og amatøren Andy Ogletree, der vandt US Amateur 2019. I gruppen lige efter dem er det Bryson DeChambeau, Dustin Johnson og Tony Finau.

US Open sendes direkte på V Sport Golf Viaplay.dk. Som altid kan ugens sendetider også ses på www.19hul.dk/tv.

Tidsforskellen er -6 timer, og nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid. En * angiver start på 10. hul. Første start er kl. 06:50 lokal tid svarende til kl. 12:50 dansk tid.

Torsdag / Fredag

12:50 / 18:10* – Brandon Wu – Curtis Luck – Ryan Fox
13:01 / 18:21* – Joel Dahmen – Rasmus Højgaard – J.T. Poston
13:45* / 19:05 – Tyrrell Hatton – Henrik Stenson – Danny Willett
13:56 / 19:16* – Hideki Matsuyama – Patrick Reed – Jordan Spieth
13:56* / 19:16 – Webb Simpson – Sergio Garcia – Jason Day
14:07 / 19:27* – Collin Morikawa – Justin Thomas – Tiger Woods
14:07* / 19:27 – Rory McIlroy – Adam Scott – Justin Rose
14:18 / 19:38* – Matt Kuchar – Lucas Glover – Graeme McDowell
14:18* / 19:38 – Ian Poulter – Patrick Cantlay – Steve Stricker

18:54 / 13:34* – Joaquin Niemann – Sungjae Im – Cameron Champ
18:54* / 13:34 – Lee Westwood – James Sugrue (a) – Bubba Watson
19:05 / 13:45* – Gary Woodland – Andy Ogletree (a) – Shane Lowry
19:05* / 13:45 – Matt Fitzpatrick – Daniel Berger – Branden Grace
19:16 / 13:56* – Bryson DeChambeu – Dustin Johnson – Tony Finau
19:16* / 13:56 – Tommy Fleetwood – Kevin Kisner – Abraham Ancer
19:27 / 14:07* – Phil Mickelson – Paul Casey – Jon Rahm
19:27* / 14:07 – Louis Oosthuizen – Zach Johnson – Keegan Bradley
19:38 / 14:18* – Rickie Fowler – Matthew Wolff – Viktor Hovland
19:38* / 14:18 – Billy Horchel – Xander Schauffele – Brandt Snedeker

US Open, starttider

US Open, leaderboard
– alternativ på pgatour.com

Greenkeepere på banen mandag op til US Open 2020 – Foto: USGA/Jeff Haynes

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk