PopulærtLadies European TourSofie Kibsgaard trodsede regn og blæst med flot runde i Australien

Sofie Kibsgaard trodsede regn og blæst med flot runde i Australien

Sofie Kibsgaard har fået en flot start på LET turneringen Ford Women’s NSW Open i Australien, hvor hun er blandt de førende i klubhuset efter en krævende runde i kraftig regn og blæst.

Dagen begyndte i tørvejr, men efter kraftig regn måtte man indstille spillet for dagen kl. 12:55 lokal tid, så halvdelen nåede ikke på banen.

Charlotte Heath fører i -3 efter 15 huller foran Sofie Kibsgaard og Alexandra Försterling som begge har færdigspillet 1. runde i -2. Annabell Fuller er i -1 efter 15 huller.

Tre danskere er med, og Cecilie Finne-Ipsen er nr. 10 i +1 efter 11 huller, mens Amalie Leth-Nissen er nr. 49 i +5 efter 13 huller.

– Jeg prøvede at ramme midten af greenen, og slog nogle gode slag der kom tæt på. I modvinden lagde jeg omkring 20 % oveni længden, hvilket er meget. Og det hele er bare så vådt, sagde Sofie Kibsgaard til LET efter runden.

Alexandra Försterling følte hun havde gået en 59’er:

– Det er én af de mest brutale runder jeg har spillet. Det var helt vildt, og føltes som en 59’er eller sådan noget, sagde Alexandra Försterling som har vundet fire gange på LET.

5. green oversvømmet på Wollongong Golf Club – Foto: Tristan Jones / LET

Som man kan se på billedet nedenfor fra en træningsrunde i tirsdags, så har det været godt vejr på Wollongong Golf Club i New South Wales. Vejrudsigten lyder på LET regn de kommende dage.

Viaplay Premium sender direkte fra weekendens finalerunder. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Ford Women’s NSW Open, leaderboard

Sofie Kibsgaard på en træningsrunde tirsdag op inden Ford Women’s NSW Open 2026 – Foto: Tristan Jones / LET – Foto: Tristan Jones / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ny major rekord – så meget tjente spillerne i Masters 2026

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Dansk 3. plads da Caroline Sturdza vandt sæsonpremieren på LET Access Series

Cecilie Leth-Nissen havde en føring på 3 slag inden finalerunden, men blev desværre overhalet, så Caroline Sturdza fra Schweitz vandt Madaef Golfs Ladies Open...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk