AnbefaletSøren Hansen har kvalificeret sig til US Open

Søren Hansen har kvalificeret sig til US Open

Fem danskere deltog i mandagens kvalifikation til US Open, og det lykkedes for Søren Hansen at kvalificere sig efter omspil.

Søren Kjeldsen var allerede kvalificeret til US Open, ved at være i top-60 på verdensranglisten den 23. maj. Thorbjørn Olesen kan også nå at kvalificere sig, hvilket der kan læses mere om nederst i denne artikel.

Kvalifikationen blev spillet over 36 huller på Walton Heath i England. De 13 bedste kvalificerede sig til US Open, som spilles på Oakmont CC fra den 16. – 19. juni.

Søren Hansen var på delt førsteplads efter første runde
Efter første runde var Søren Hansen på en delt førsteplads, da han spillede New Course i -5. Efter +3 i anden runde på Old Course sluttede han på en delt 11. plads i -2.

Han var dermed blandt de fem spillere, som skulle i omspil om tre pladser i US Open. Søren Hansen kvalificerede sig med en birdie på andet omspilshul.

Søren Hansen mistede sit Europa Tour kort sidste år, men har spillet fem Europa Tour turneringer i år, hvor han dog alle gange har misset cuttet.

Han har deltaget i US Open tre gange tidligere. I 2008 blev Søren Hansen nr. 53, mens han opnåede en flot 6. plads i 2009 på Bethpage State Park inden han missede cuttet i 2010.

Joachim B Hansen var to slag fra omspillet
Efter runder i -2 og +2 sluttede Joachim B Hansen på en 21. plads i par, mens Morten Ørum Madsen blev nr. 41 i +3. Jeff Winther blev nr. 48 i +4 og Lucas Bjerregaard nr. 60 i +6.

Bourdy vandt kvalifikationen
Grégory Bourdy vandt kvalifikationen i -9 foran Mikael Lundberg i -7 og Lee Slattery i -6.

Matthew Baldwin, Gary Stal, Andrew Johnston, Alex Noren og Romain Wattel delte 4. pladsen i -4, mens Peter Hanson og Matteo Manassero blev nr. 9 i -3.

De er således alle kvalificeret, sammen med Maximilian Kiefer, Søren Hansen og Sebastian Soderberg, som kom med efter omspil.

Skuffende afslutning for Harrington
Padraig Harrington, der sammen med Thomas Bjørn og Paul Lawrie er udnævnt til vicekaptajn ved Ryder Cup, lå til en plads i US Open inden de to sidste huller af anden runde.

Efter bogeys på 17. og 18. hul sluttede Harrington i samlet -1, og han var således blot ét slag fra at komme med i omspillet.

Thorbjørn kan komme med via top-60 på verdensranglisten
Thorbjørn Olesen kan fortsat nå at kvalificere sig, men det kræver et godt resultat i denne uge. Han er pt. nr. 69 på verdensranglisten, hvorfra top-60 den 13. juni kvalificerer sig til US Open.

Sammen med Søren Kjeldsen deltager Thorbjørn i denne uges the Memorial Tournament på PGA Tour, og med et godt resultat kan han rykke frem i top-60.

US Open – International Sectional Qualifier – Walto Heath, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk