PopulærtPGA TourSidste års vindere indleder 2020 i kamp mod hinanden på Hawaii

Sidste års vindere indleder 2020 i kamp mod hinanden på Hawaii

Sentry Tournament of Champions har samlet 34 af vinderne fra 2019 til årets første turnering på PGA TOUR, og traditionen tro, åbnes det nye golfår på Hawaii. Xander Schauffele er forsvarende mester, og sammen med Justin Thomas, Patrick Reed og Dustin Johnson er han en af fire tidligere vindere af turneringen, der er til start i år.

Hele turneringen kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer.

Der er livegolf til natteravnene i den første uge i 2020, men som altid kan PGA TOUR streames når det passer én via GOLFTV’s app eller website, hvis tidsforskellen til Hawaii ikke harmonerer med dansk døgnrytme.

I gen i år er det en sand stjerneparade af spillere der er med på Plantation Course at Kapalua Resort med verdens nummer fire Justin Thomas i spidsen. Thomas vandt turneringen i 2017, og ligesom vinderne i 2018 og 2019, Dustin Johnson og Xander Schauffele, sluttede han sæsonen i top 5 på FedEx Cup ranglisten, så en god start på året kan meget vel betyde, at man også spiller med om de mange bonusmillioner ved Tour Championship i august.

Syv af de 12 vindende amerikanere fra Presidents Cup er taget til Hawaii, og blandt de 34 deltagere er der også hele 15 førstegangsvindere fra 2019, der dermed debuterer i den prestigefulde åbning af kalenderåret. Vi kan således glæde os til at se spillere som Rickie Fowler, Gary Woodland, Matt Kuchar, Collin Morikawa, Matthew Wolff og Joaquin Nieman.

Sidste år vandt Schauffele efter en forrygende finalerunde, hvor han tangerede banerekorden i 62 slag på par 73 banen, og vandt med et enkelt slag foran Gary Woodland. Scores er generelt lave på Plantation Course, men Schauffeles finalerunde i 2019 er en af de mere spektakulære afslutninger i turneringen, der er spillet siden 1953.

Det er kun vinderne fra det forgangne år, der bliver inviteret med, og med et lille eksklusivt felt er det selvfølgelig nemmere at slutte i toppen af leaderboardet, og det er en stor gulerod for spillerne. Vinderen får som altid 500 FedEx Cup point, så der er masser på spil i denne uge.

Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV

Sentry Tournament of Championship kan følges på GOLFTV og Eurosport 2
  • (Natten til) fredag den 3.1.: 00.00 – 04.00
  • (Natten til) lørdag den 4.1.: 00.30 – 04.00
  • Lørdag den 4.1.: 22.00 – 02.00 (Kun på GOLFTV)
  • (Natten til) mandag den 6.1.: 00.00 – 04.00 (Kun på GOLFTV)

Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 15. april 2024

Svenske Anna Magnusson vandt Terre Blanche Ladies Open, der var sæsonpremieren på LET Access Series. Syv danskere var med, og Fie Olsen blev bedste...

Golfskole i Viborg med Bobby the Pro og Jonas the Pro

Robert Kristensen, aka Bobby the Pro, og Jonas Jensen er kendt af de mange, som har været på golfskolebænken i Himmerland, hvor Bobby har...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk