PopulærtLadies European TourSe den officielle AIG Women's Open 2022 film

Se den officielle AIG Women’s Open 2022 film

Nu kan man se den officielle 52 minutter lange film om AIG Women’s Open, der blev vundet af Ashleigh Buhai.

For første gang var Muirfield nær Edinburgh i Skotland vært for kvindernes britiske major. Emily K Pedersen blev nr. 22, mens Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Estrup missede cuttet.

Der er masser af god linksgolf i videoen ovenfor, så læn dig tilbage og se eller gense de bedste kvinder på én af de mest ikoniske og bedste linksbaner. Der har dog også været kritik af Muirfield, da de første kvindelige medlemmer blev optaget i 2019 (!), så nogle var utilfredse med, at AIG Women’s Open skulle spilles på Muirfield.

De første 12 kvinder blev medlem i 2019!

16 gange har Muirfield været vært for herrernes The Open og senest i 2013, hvor Phil Mickelson vandt.

Muirfield – eller The Honourable Company of Edinburgh Golfers som klubben hedder – var blandt de sidste golfklubber i verden til at optage kvindelige medlemmer. I 2016 stemte 64 % af medlemmerne ja til at optage kvindelige medlemmer, men det krævede 2/3-flertal at ændre vedtægterne. Ved en ny afstemning i 2017 kom man op på 80,2 % for et ja, men først i sommeren 2019 blev de første 12 kvindelige medlemmer optaget.

Det er endnu uvist hvornår The Open vender tilbage til Muirfield, og det bliver tidligst i 2026, da det er næste ledige år.

Rose Zhang, der blev bedste amatør, og vinderen Ashleigh Buhai efter AIG Women’s Open 2022 – Foto: LET / Tristan Jones

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk