MajorsMastersSe alle danske resultater i Masters gennem årene

Se alle danske resultater i Masters gennem årene

I denne artikel ser vi tilbage på resultaterne for de ni danskere, som gennem årene har deltaget i Masters på Augusta National.

Tre danskere var med i år, hvor Rory McIlroy vandt for andet år i træk. Rasmus Højgaard blev nr. 53, mens Rasmus Neergaard-Petersen og Nicolai Højgaard missede cuttet.

Det var blot anden gang nogensinde, at der var tre danskere i feltet, og den hidtil eneste anden gang var i 2010. Dengang blev Søren Kjeldsen nr. 30, mens Anders Hansen og Søren Hansen missede cuttet.

Siden Thomas Bjørn kvalificerede sig til Masters som første dansker i 1999 var der dansk deltagelse stort set hvert år frem til 2020 bortset fra år 2003 og 2018.

Fra 2020 – 2023 var der fire år i træk uden dansk deltagelse, men nu har vi haft tre år i træk med dansk deltagelse.

Vi har således været godt vant, men det er svært at komme med i Masters, hvis man ikke er i top-50 på verdensranglisten. For den umiddelbart nemmeste adgangsvej for danskere er via top-50 på verdensranglisten ved nytår eller i marts. Alternativt kan man vinde på PGA Tour, hvilket ingen danskere endnu har formået.

Thorbjørn blev nr. 6 i sin debut

Thorbjørn Olesen har opnået det hidtil bedste danske resultat, da han fik et brag af en debut med en 6. plads i Masters 2013. Det begyndte ellers dårligt med en første runde i +6, men derfra gik han runder i -2, -4 og -4 for en samlet score i -4.

Thorbjørn satte som debutant ny scoringsrekord for de sidste 54 huller i Masters med 206 slag (-10). Året efter blev Thorbjørn nr. 44.

Søren Kjeldsens 7. plads i 2016 er det næstbedste danske resultat, mens Thomas Bjørns 8. plads i 2014 er den sidste af tre danske top-10 placeringer i Masters.

Thomas Bjørn har deltaget 12 gange

Thomas Bjørn kvalificerede sig som den første dansker til Masters 1999. Siden har han været med i feltet 12 gange, Søren Kjeldsen og Anders Hansen har deltaget 4 gange, mens Nicolai Højgaard, Thorbjørn Olesen og Søren Hansen har spillet Masters 3 gange.

I skemaet nedenfor ses danskernes resultater i Masters gennem årene. Tryk på årstallet for at læse vore artikel om resultatet.

RNP = Rasmus Neergaard-Petersen, RH = Rasmus Højgard, NH = Nicolai Højgaard, TO = Thorbjørn Olesen, LB = Lucas Bjerregard, SK = Søren Kjeldsen, TB = Thomas Bjørn, AH = Anders Hansen, SH = Søren Hansen

RNP
(1)
RH
(2)
NH
(3)
TO (3)LB (1)SK (4)TB (12)AH
(4)
SH
(3)
2026MC53MC
202532MC
202416
2023
2022
2021
2020
20192121
2018
201736
20167
2015MC
2014448
2013646
20123724
2011MC
201030MCMC
2009MCMC
2008MCMC
2007MC
200632
200525
2004MC
2003
200218
2001MC
200028
1999MC

 

Rory McIlroy efter sejren i Masters 2026 – Foto: Chris Condon / Augusta National

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Starttider i US PGA Championship 2026, søndag

Se alle starttider for finalerunden af USGA Championship 2026. Nicolai Højgaard nr. 31 i par, Rasmus Højgaard nr. 64 i +4 og Rasmus Neergaard-Petersen nr....

Alex Smalley fører med to slag inden finalerunden

29-årige Alex Smalley har aldrig vundet på PGA Tour, men nu fører han US PGA Championship med to slag inden finalerunden. Se højdepunkter fra...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk