Asian TourScott Hend vandt Maybank Championship

Scott Hend vandt Maybank Championship

Scott Hend vandt Maybank Championship, hvor de to danske deltagere, Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn, begge missede cuttet. Se højdepunkter fra Scott Hends finalerunde ovenfor.

Efter runder i +3 og -2 var Søren Kjeldsen ét slag fra at klare cuttet, mens Thomas Bjørn sluttede i +4 efter runder i +1 og +3 på Saujana G&CC i Kuala Lumpur i Malaysia.

Kjeldsen fik en forrygende start på året og sæsonen med en 5. plads i Rolex Series turneringen Abu Dhabi HSBC Championship Presented by EGA. Siden har han nu misset fire cuts i træk i Dubai, Saudi Arabien, Qatar og nu Malaysia.

Hend vandt efter omspil og 90 minutters forsinkelse

Inden finalerunden førte Nacho Elvira i -13 foran David Lipsky i -11, mens Maximilian Kiefer, Jazz Janewattananond og Scott Hend delte 3. pladsen i -10.

Da førerbolden nåede til 18. green begyndte det at tordne, så spillet blev indstillet og afslutningen forsinket. Scott Hend lignede en vinder, da han førte med ét slag og Nacho Elvira havde haft et lidt dårligt indspil efter han blev forstyrret af et tordenbrag i sit sving.

Efter mere end halvanden times forsinkelse holede Nacho Elvira sit birdieputt fra 9 meter, så både han og Scott Hend sluttet i -15. De skulle derfor i omspil på 18. hul, og her vandt Scott Hend med en birdie. Hend var ikke uheldig, da han ramte et træ i både drivet og 2. slaget på hullet, men han sikrede sig en birdie med et flot bunkerslag på par-5 hullet.

Jazz Janewattananond blev nr. 3 i -13 foran Johannes Veerman i -12. Oliver Fisher og Maximilian Kiefer delte 5. pladsen i -11.

300 top-10 placeringer til Ernie Els

Ernie Els og Fabrizio Zanotti, der vandt turneringen i 2017, var blandt spillerne på en delt 7. plads i -10. David Lipsky blev nr. 13 i -9 efter en finalerunde i +2.

For 49-årige Ernie Els var det hans top-10 placering nr. 300 i turneringer der tæller til verdensranglisten. Han er den første og eneste, som har præsteret det siden verdensranglisten blev indført i 1986.

Den forsvarende mester Shubhankar Sharma og Padraig Harrington blev nr. 30 i -5. For Ryder Cup 2020 kaptajnen Harrington var det hans første turnering i år, da han har været skadet.

Thomas Pieters havde en føring på ét slag efter to runder, men med +6 i tredje runde faldt han tilbage til en 42. plads i -2. Efter en finalerunde i -1 blev han nr. 41 i -3.

Tredje sejr på Europa Touren

Det var 45-årige Scott Hends tredje sejr på Europa Touren, hvor han tidligere har vundet Hong Kong Open 2014 og True Thailand Classic 2016. Det var hans 10. på Asian Tour, hvor den hidtil seneste sejr var Queen’s Cup 2016.

Maybank Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 15. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring som verdens bedste med sin anden Masters sejr på tre år. Og Ludvig Åberg er nu helt fremme på...

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk