Asian TourSchniederjans vandt International Series India foran DeChambeau

Schniederjans vandt International Series India foran DeChambeau

LIV Golf reserven Ollie Schniederjans vandt International Series India presented by DLF på Asian Tour, hvor der med en række LIV spillere var et ganske stærkt felt. LIV sæsonen begynder i næste uge, og det med Frederik Kjettrup, da han som første dansker er skiftet til LIV Golf.

Frederik Kjettrup blev nr. 24 i +7, og scores var høje i turneringen, hvor cuttet blev +8 og kun fire spillere var under par for turneringen på DLF Golf and Country Club i Indien.



Turneringen blev forsinket af tæt morgen-tåge, så både 3. og 4. runde blev spillet med gunstart. Der skulle spilles halvanden rune søndag, og det nåede man med Ollie Schniederjans.

Ollie Schniederjans afsluttede med to runder i -3 og vandt i -10 foran Bryson DeChambeau i -6. DeChambeau gik en skuffende 3. runde i +2, men var bedst af alle i finalerunde med en runde i -7.

Joaquin Niemann og Abraham Ancer delte 3. pladsen i  -2 foran Kazuki Higa, Sebastian Munoz og Eugenio Chacarra i par.

Anirban Lahiri blev nr. 10 i +2 og Paul Casey nr. 44 i +10.

Reserve til LIV Golf

31-årige Ollie Schniederjans er fra USA og tidligere nr. 1 på amatørernes verdensrangliste i 41 uger tilbage i 2014-15.

Han har spillet på PGA Tour, hvor han blev nr. 60 på FedExCup ranglisten i 2016-17 og 98 året efter. Men som nr. 180  i 2018-19 mistede han kortet igen, og siden har han bl.a. spillet på Korn Ferry Tour.

I december 2024 blev han nr. 4 ved LIV Golf Promotions og efterfølgende har han takket ja til at blive LIV Golf reserve i 2025. Det betyder at hvis der er skader eller andet, så er Ollie Schniederjans én af de reserver der kan bruges.

Blev ikke sendt på Viasat

Sidste år kunne man se Asian Tour på V Sport Golf og Viaplay. Vi har forgæves forsøgt ay få be- eller afkræftet om de har rettighederne i år. Viasat Group har ikke villet kommentere på deres rettigheder, så vi kan blot konstatere at ugens turnering ikke blev sendt på nogle af Viasat Groups kanaler.

International Series India presented by DLF, resultat

Bryson Dechambeau var med til at trække tilskuere til International Series India presented by DLF 2025 – Foto: Paul Lakatos / Asian Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ludvig Åberg vandt Genesis Invitational, hvor Tiger fulgtes med Donald Trumps barnebarn

Svenske Ludvig Åberg vandt The Genesis Invitational på PGA Tour, hvor Rasmus Højgaard var langt fra at klare cuttet. Se højdepunkter fra finalerunden i...

Thomas Bjørn i top-20 da Justin Leonard vandt Chubb Classic

Justin Leonard vandt sin første PGA Tour Champions sejr i Chubb Classic, hvor Thomas Bjørn blev nr. 20. Efter runder i -1 og -4 var...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk