AnbefaletScheffler har allerede sat ny rekord for PGA Tour indtjening i en...

Scheffler har allerede sat ny rekord for PGA Tour indtjening i en sæson

Verdensetteren Scottie Scheffler har sat ny rekord for PGA Tour indtjening i én sæson. Han har allerede tjent mere end 90,9 mio. danske kroner i den igangværende 2021-22 sæson.

Der er fortsat 10 turneringsuger tilbage i sæsonen, så Scheffler vil utvivlsomt forbedre rekorden yderligere.

Med en delt 2. plads i US Open har Scottie Scheffler tjent 12.896.849 $ i sæsonen. Det er kun officielle præmiepenge og uden bonusbeløb. Jordan Spieth havde den hidtidige rekord på godt 12 mio. $ i 2014-15.

Hvad mange sikkert ikke er opmærksomme på er, at Vijay Singh var den første til at nå 10 mio. $ på PGA Tour. Det gjorde han tilbage i 2004, hvor han vandt ni PGA Tour turneringer (!) og i øvrigt også erobrede førstepladsen på verdensranglisten fra Tiger Woods. Vijay er nr. 3 på alle tiders rangliste over indtjening efterfulgt af Tiger Woods på de følgende pladser.

Vijay Singh – Foto: golfsupport.nl

26-årige Scottie Scheffler har vundet fire PGA Tour turneringer i år; WM Phoenix Open, Arnold Palmer Invitational, WGC-Dell Technologies Match Play og Masters.

Rory McIlroy er nr. 2 på PGA Tour pengelisten med 7.195.464 $, så han er mere end 5,7 mio. $ efter Scottie Scheffler! Sam Burns har vundet tre turneringer, men han har “kun” tjent 6.664.483 $.

I dagskurs svarer Schefflers 12.896.849 $ til mere end 90,9 mio. danske kroner. Beløbene er uden bonusser som f.eks. den enorme bonus i FedExCup’en, hvor Patrick Cantlay fik 15 mio. $ sidste år. Et beløb der hæves til 18 mio. $ i år!

Listen er opdateret den 20. juni 2022:

Nr.BeløbNavnSæson
112.896.849 $Scottie Scheffler2021-22
212.030.465 $Jordan Spieth2014-15
310.905.166 $Vijay Singh2004
410.867.052 $Tiger Woods2007
510.628.024 $Tiger Woods2005
610.545.465 $Tiger Woods2009
Jordan Spieth efter sejren i Tour Championship by Coca-Cola 2015, som også gav ham sejren i FedExCup’en – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk