PopulærtPGA TourSådan fungerer FedExCup Fall

Sådan fungerer FedExCup Fall

Fra i år følger PGA Tour sæsonen kalenderåret, og Tour Championship, som blev vundet af Scottie Scheffler, er ikke længere sæsonfinalen. For nu begynder den anden udgave af FedExCup Fall med otte turneringer, der afgør top-125 som får et fuldt PGA Tour kort.

Top-50 på FedExCup ranglisten er fastlåst, og de er med i alle de store Signature Events i 2025. De kan spille i efteråret, og optjener selvfølgelig penge og point til verdensranglisten, men deres FedExCup placeringer ændrer sig ikke. I den første FedExCup Fall turnering, Procore Championship, er der da også seks top-50 spillere i feltet heriblandt den forsvarende mester Sahith Theegala.



For nr. 51 og ned er der meget at spille om i efteråret, da det afgøres hvem der slutter i top-125 på FedExCup ranglisten og får adgang til alle 2025 turneringer med fuldt felt og Players Championship.

En sejr giver også to års PGA Tour kort, 500 FedExCup point, adgang til sæsonpremieren The Sentry mv.

Nr. 51 – 60 i de to første Signature Events

Mange udenfor top-50 er allerede sikre på et PGA Tour kort næste år, men der er en bonus ved at slutte som nr. 51 – 60 på FedExCup ranglisten, da de kvalificerer sig til de to første Signature Events i 2025, AT&T Pebble Beach Pro-Am og The Genesis Invitational.

Nicolai og Thorbjørn er ikke med

Som pt. nr. 82 på FedExCup ranglisten er Nicolai Højgaard ikke reelt i fare for at ryge ud af top-125, så han er sikker på et fuldt kort i 2025. Thorbjørn Olesen er nr. 157, men begge har sagt at de planlægger at spille efterårets turneringer på DP World Tour.

DP World Tour sæsonen afsluttes med DP World Tour Championship fra den 14. – 17. november, hvilket er ugen inden den sidste turnering i FedExCup Fall.

De otte turneringer i FedExCup Fall

Den første FedExCup Fall turnering er Procore Championship, og derefter er der to ugers pause med Presidents Cup fra den 27. – 29. september.

Nedenfor ses de otte turneringer som kan ses direkte på Max og ofte også på Eurosport. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

DatoTurneringLand
12. – 15. sept.Procore ChampionshipUSA
3. – 6. okt.Sanderson Farms ChampionshipUSA
10. – 13. okt.Black Desert ChampionshipUSA
17. – 20. okt.Shriners Children’s OpenUSA
24. – 27. okt.ZOZO CHAMPIONSHIPJapan
7. – 10. nov.World Wide Technology ChampionshipMexico
14. – 17. nov.Butterfield Bermuda ChampionshipBermuda
21. – 24. nov.The RSM ClassicUSA

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 10. februar 2025

Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 2 efter den bedste finalerunde i Commercial Bank Qatar Masters, hvor det lignede et omspil,  men Haotong Li vandt på...

Underlige og vidunderlige øjeblikke fra Commercial Bank Qatar Masters

Se en række underlige og vidunderlige øjeblikke fra Commercial Bank Qatar Masters 2025, der blev vundet af Haotong Li foran Rasmus Neergaard-Petersen. Rasmus Neergaard-Petersen spillede...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk