PopulærtDP World TourRyder Cup spillere i slutspillet selvom de er udenfor top-70 / 50

Ryder Cup spillere i slutspillet selvom de er udenfor top-70 / 50

Ryder Cup spillere får en forlomme til DP World Tour slutspillet, da de kan spille i både Abu Dhabi og Dubai, selvom de ikke er kvalificeret via ranglisten.

Som udgangspunkt er kun top-70 på Race to Dubai ranglisten kvalificeret til Abu Dhabi HSBC Championship fra den 6. – 9. november og top-50 kvalificeret til sæsonfinalen DP World Tour Championship fra den 13. – 16. november. Dertil kommer spillere på Non-Member ranglisten med point svarende til top-70 / 50 og så altså også Ryder Cup spillere.

DP World Tour bekræfter overfor 19hul.dk, at Ryder Cup spillere kan komme med via en særlig kategori. Det er relevant for Ludvig Åberg, Shane Lowry og Sepp Straka.

På Non-member ranglisten har Scottie Scheffler, Harris English, Chris Gotterup, JJ Spaun, Bryson DeChambeau, Xander Schauffele og Chris Riley mere end 850 point der sikkert giver en plads i top-70 og de fem første er ret sikre i top-50, der kan spille sæsonfinalen. Vi ved dog ikke, om de spiller eller ej.

Tæller ikke til ranglisten, men tæller som en sejr

Hvis en spiller kommer med i slutspillet via den særlige Ryder Cup kategori, så optjener han ikke point til Race to Dubai ranglisten. Hvis en spiller vinder, så vil det dog stadig tælle som en officiel sejr.



Nedenfor ses de 12 europæiske Ryder Cup spilleres aktuelle placering på Race to Dubai ranglisten. Vi kender endnu ikke de endelige felter, men en del har bekræftet, at de deltager. Jon Rahm er pt. den eneste som har bekræftet, at han holder pause og derfor ikke er med.

SpillerR2DAbu DhabiDubai
Rory McIlroy1JaJa
Tyrrell Hatton3JaJa
Robert MacIntyre6JaJa
Matt Fitzpatrick15JaJa
Justin Rose19?Ja
Viktor Hovland24??
Tommy Fleetwood25Ja?
Rasmus Højgaard29JaJa
Jon Rahm57NejNej
Ludvig Åberg75Ja?
Shane Lowry107Ja?
Sepp Straka148??

Race to Dubai Rankings, stillingen

Non-Member R2D Points List, stillingen

Ludvig Åberg – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 8. juni 2026

Nelly Korda vandt US Women’s Open presented by Ally på Riviera Country Club, og er nu oppe på fire LPGA sejre i år. Nanna...

US Open kvalifikationen glippede for Thorbjørn og Cappelen

Mandag deltog Thorbjørn Olesen og Sebastian Cappelen i US Open kvalifikationen, men det lykkes desværre ikke for dem at komme med i US Open,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk