AnbefaletRyder Cup kommer til Herning

Ryder Cup kommer til Herning

Når Ferie for Alle løber af stablen fra 26.-28. februar 2016, kan besøgende ikke blot vælte sig drømmerejser og ferieinspiration i læssevis. Denne gang har Skandinaviens største feriemesse også æren at at danne ramme om Ryder Cup’en.

… Det er rigtig nok. Dog er det ikke golfsportens mest fornemme turnering, hvor de 12 bedste spillere fra USA hvert andet år møder de 12 bedste fra Europa, der flytter fra Hazeltine, Minnesota, til Herning, Men derimod pokalen – The Ryder Cup -, man vil kunne opleve på Dansk Golfshow, der er en af Ferie for Alles fem temaområder.

Cup’en – eller pokalen, om man vil, – præsenteres af PGA of Denmark på deres stand på messen. Her vil der naturligvis være rig mulighed for at blive fotograferet sammen med det sagnomspundne trofæ.

Et regulært scoop
Ideen med at forsøge at få Ryder Cup trofæet til Herning blev fostret allerede på messen i 2015. Siden har PGA of Denmark arbejdet målrettet med at få projektet til at lykkes.

Det er ikke et trofæ, der bliver udlånt til hvem som helst. Eksempelvis er det kun muligt, fordi netop det europæiske hold vandt den seneste turnering i 2014 på Gleneagles i Skotland, og dermed er forsvarende mestre og indehavere af pokalen.

Så der er altså tale om et regulært scoop for PGA, Ferie for Alle og golfentusiaster i det hele taget.

Baggrund om Ryder Cup
Ryder Cup havde sin officielle start i 1927 og er opkaldt efter Samuel Ryder.

Det var i begyndelsen en match mellem de bedste spillere fra USA på den ene side og Storbritannien samt Irland på den anden. Fra 1979 blev det britiske hold udvidet til også at omfatte resten af Europa, sådan som man kender det i dag.

Turneringen spilles næste gang på Hazeltine i Minnesota og udover at være forsvarende mestre, så har det europæiske hold faktisk vundet turneringen otte ud af de seneste ti gange.

Danske Thomas Bjørn har deltaget på holdet to gange og var således med på det vindende hold i 2014. Også Søren Hansen har haft æren af at optræde i de europæiske farver en enkelt gang.

Læs mere om messen på www.ferieforalle.dk

FerieFoAlle-DanskGolfShow_2015_051

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk