KlubnytRy Golf overgår egne forventninger

Ry Golf overgår egne forventninger

Ry Golf har stor medlemstilgang, hvoraf en stor andel er unge. Samtidig er der styr på driften, og økonomien i klubben er sund. Desuden er restauranten velbesøgt, og samspillet med lokalområdet går rigtig godt. Derfor sætter man nu nye ambitiøse mål med fokus på at øge antallet af medlemmer og udvide samarbejdet med erhvervslivet.

Den 1. oktober er det et år siden, at Foreningen Ry Golf overtog golf-anlægget, og dermed sikrede, at der fortsat kan spilles golf i Ry. Status er, at man har fået 550 medlemmer, hvilket er 100 flere end man havde håbet på. Den store medlemstilgang smitter også positivt af på økonomien, hvor man har en positiv drift og rammer break-even for det første år. Dertil kommer engangsomkostninger i forbindelse med etableringen af foreningen og overtagelsen af golf-anlægget.

Café Kildebjerg i klubhuset, som drives af den lokale restauratør Yosif Sliwa, går også godt, og cafeen er vellidt blandt medlemmer såvel som naboer, hvor de 420 husstande nyder godt af muligheden for takeaway. Der er også etableret en Golfstore, der er kommet godt fra start, og som drives i samarbejde med Golfstore i Blokhus.

I forhold til banen er der etableret robotklipning af fairway og semi-rough, hvilket har givet en ensartet græskvalitet. Der arbejdes løbende med banekvaliteten, herunder behandling af svamp i græsset på nogle greens.

Torben Sørensen, bestyrelsesformand i Ry Golf – Foto: PR

– Tusind tak for engagementet og opbakningen til alle de frivillige ildsjæle, de generøse sponsorer, de ansatte og ikke mindst medlemmerne. At vi et år efter opstart står her med en velfungerende klub, hvor der er liv og glade dage, viser styrken i vores fællesskab, siger Torben Sørensen, bestyrelsesformand i Ry Golf.

Skønt med mange unge spillere

Et stort fokusområde for Ry Golf er at tiltrække unge spillere, og det lykkes man med. Hele 25% af medlemmerne er børne- eller ungdomsspillere. Det giver ikke blot et fantastisk liv i klubben nu og her, men er også med til at sikre klubben på den lange bane. Kontingenter, der starter ved 595 kr., og dedikerede begynderhold er blot nogle af tiltagene for at tiltrække de unge spillere. Nu har man også ansat en ung mand på deltid, som selv har fundet glæden ved golf i Ry, og han skal være med til at udbrede kendskabet til endnu flere børn og unge.

Anette Buun Syvertsen, daglig leder i Ry Golf – Foto: PR

– Vores motto er, at golf er for alle, men vi har ekstra meget fokus på, at man som barn eller ung skal føle sig velkommen i vores fællesskab her i Ry Golf, siger Anette Buun Syvertsen, daglig leder i Ry Golf.

Flere medlemmer og øget samarbejde med erhvervslivet

Ry Golf sætter sig nye mål for den kommende sæson, hvor man gerne vil hæve medlemstallet til mere end 700. Derudover ønsker man at gøre det endnu mere attraktivt for erhvervslivet at være en del af Ry Golf, hvor klubben kan være med til at skabe nye forretningsmuligheder for sponsorerne. Det kunne være gennem skræddersyede arrangementer og lignende.

– Vi er meget åbne over for, at man som sponsor gerne vil have mest mulig værdi ud af sit engagement i Ry Golf. Blandt ildsjælene i klubben er der en del erfarne erhvervsfolk, og vi giver gerne vores besyv med, så vi sammen kan skabe de bedst mulige rammer for et samarbejde, siger Torben Sørensen.

Arrangement for de frivillige

De frivillige i Ry Golf er en stor grund til, at vi er nået dertil, hvor vi er i dag. Det vil Ry Golf gerne sige en stor tak for. Der afholdes derfor den 28. september en frivilligturnering. Ry Golf har via Østifternes Jubilæumsfond fået et stort bidrag til at gøre lidt ekstra på dagen for de frivillige og har inviteret Henrik Knudsen, tidligere kommentator fra VIASAT-golf, til at komme og holde et foredrag om golfsporten.

Høstsalg i uge 39

I samarbejde med klubbens Golfstore vil der i uge 39 (22. – 28. september) være høstsalg på et stort antal varer, som medlemmer og gæster kan købe til favorable priser. Mere herom vil annonceres på klubbens hjemmeside og sociale medier.

www.rygolf.dk

Ry Golf – Foto: PR
Golf skal være for alle

Derfor har vi skabt Ry Golf. Stedet, hvor vi sammen finder ro i naturen, spillet og fællesskabet.

Når du træder ind på banerne, bliver du mødt af store vidder, brede fairways og højt til himlen. Her kan du gå i et med naturens ro og spillets præcision, imens du hører lærken synge på toppen af Ry. Og så vil du mærke, at naturens kræfter spiller med, når du bevæger dig rundt på banerne.

Her vil du opleve en mentalsport, der kræver hjerte og hjerne på rette sted. For hos os er du en del af et større fællesskab af nysgerrige nybegyndere, garvede golfspillere og frivillige ildsjæle. Det er fællesskabet, der muliggør liv på banerne og gør sammenholdet helt specielt.

Hos os er golf mere end blot traditioner og ritualer. Vi vil forme en ny golftradition på tværs af generationer, hvor vi giver børn og unge mulighed for at spire på et mesterskabsfundament: En golfbane, der er skabt fra bunden på golfspillets præmisser.

Vi skaber et udfordrende miljø til de spirende juniorspillere, et frirum for fritidsgolfspilleren og et unikt spil for de garvede, professionelle spillere.

Vi er stedet, hvor generationer mødes, og nye golftraditioner fødes.

Ry Golf – Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se højdepunkter fra Danish Golf Challenge i Odense Eventyr

Se højdepunkter fra den danske HotelPlanner Tour turnering Danish Golf Challenge, der blev spillet i Odense Eventyr Golf. Programmerne med højdepunkter fra HotelPlanner Tour turneringer...

Korda bragede frem i US Women’s Open – Nanna klarede cuttet

Da Nanna Koerstz Madsen var færdig med 2. runde i US Women’s Open presented by Ally på Riviera Country Club i Californien lå hun...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk