PopulærtDP World TourRory McIlroy vandt sin første Rolex Series turnering i Hero Dubai Desert...

Rory McIlroy vandt sin første Rolex Series turnering i Hero Dubai Desert Classic

Rory McIlroy vandt Hero Dubai Desert Classic, hvor finalerunden var udsat til mandag. Det er tredje gang McIlroy vinder Dubai Desert Classic, men første gang mens det har været en Rolex Series turnering. Se højdepunkter fra hans finalerunde i videoen ovenfor.

Der har været historisk gode danske resultater i turneringen for siden Thomas Bjørn vandt i 2001 har der i 15 ud af 22 udgaver frem til 2022 mindst været en dansker i top-10.

I år var Thorbjørn Olesen bedste dansker på en 25. plads i -8 inden finalerunden, som han gik i -2. Det gav ham en 16. plads i 10, og der var således ingen danskere i top-10.

Rasmus Højgaard gik -5 og rykkede frem til en 20. plads i -9, mens Nicolai Højgaard blev nr. 38 i -7 efter en runde i -2. Niklas Nørgaard (Møller, som dog nu er sløjfet fra leaderboardet) og Marcus Helligkilde delte 51. pladsen i -6 efter runder i par.

Thomas Bjørn, Oliver Hundebøll, Søren Kjeldsen og Jeff Winther missede cuttet.

McIlroy vandt foran Reed

Med -7 i tredje runde trods en bogey på sidste hul overtog Rory McIlroy føringen i -15 foran Callum Shinkwin og Dan Bradbury i -12.

Da Patrick Reed i næstsidste gruppe lavede eagle på 10. hul indhentede han Rory McIlroy, som dog var bedst på de sidste huller, så McIlroy med en birdie-birdie afslutning vandt med ét slag foran Reed.

Rory McIlroy vandt i -19 efter en runde i -4 foran Patrick Reed i -18 efter en runde i -7. Lucas Herbert blev nr. 3 i -16, Callum Shinkwin nr. 4 i -15 og Julien Brun nr. 5 i -14. Thomas Pieters og Ian Poulter delte 6. pladsen i -13.

Verdens to bedste amatører var med helt fremme undervejs, men faldt dog tilbage. Amerikanske Michael Thorbjornsen, der er nr. 2 i verden, blev nr. 20 i -9, mens verdensetteren Ludvig Åberg fra Sverige sluttede som nr. 70 i -3.

Den nuværende og tidligere Ryder Cup kaptajn

Henrik Stenson, der blev fyret som Ryder Cup kaptajn efter sit skifte til LIV Golf, spillede med Luke Donald og Tyrrell Hatton i tredje runde. Donald der tog over som kaptajn efter Stenson, men efter alles udsagn gik det nu ganske gnidningsfrit.

Stenson er ikke uden humor, og sagde med et smil efter runden, at han da var lidt skuffet over, at han på 1. tee ikke blev præsenteret som tidligere Ryder Cup kaptajn, når nu Luke Donald blev præsenteret som nuværende kaptajn.

Stenson var dagens bedste i finalerunden, som han gik i -8, hvilket gav ham en delt 8. plads i -12. Luke Donald klarede det første cut, men missede cuttet efter tredje runde, da det blev indført efter 87 spillerede havde klaret det første cut.

LIV Golf spillere kan indtil videre fortsat spille på DP World Tour. LIV spillerne fik først store bøder og karantæne fra DP World Tour, men de klagede og en dommer gav dem lov til at spille. En høring over flere retsdage ved det uafhængige Sport Resolutions UK skal i februar afgøre, om LIV Golf spillerne fortsat skal have lov til at spille på DP World Tour og dermed også reelt om de kan spille Ryder Cup.

59-årige Jiménez kan stadig

59-årige Miguel Angel Jiménez viste, at han også fortsat kan være med. Han har bedre muligheder for at vinde på PGA Tour Champions, men han klarede cuttet i Dubai og blev nr. 65 i -4.

15. DP World Tour sejr

Det var 33-årige Rory McIlroys 15. sejr på DP World Tour, mens han har vundet 23 PGA Tour turneringer. Som nævnt var det tredje gang han vinder Hero Dubai Desert Classic, som han også vandt i 2009 og 2015.

Det er McIlroys første DP World Tour sejr siden WGC – HSBC Champions 2019, mens hans seneste PGA Tour sejr er CJ Cup i oktober 2022. McIlroy vandt tre PGA Tour sejre i 2022 og er nr. 1 på verdensranglisten.

Hero Dubai Desert Classic, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk