Rory McIlroy vandt Amgen Irish Open efter en dramatisk afslutning med en eagle på sidste hul og tre birdies i det efterfølgende omspil. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Med en finalerunde i -1 blev Jacob Skov Olesen nr, 8 i -11, mens Jeff Winther blev delt nr. 9 i -10 efter en runde i -3. Thorbjørn Olesen blev nr. 20 i -6 efter en runde i +3, mens Hamish Brown sluttede som nr. 42 i -2 efter en runde i +6. Ekstra ærgerligt for Hamish Brown, der begyndte dagen på en delt 10. plads, og i kampen for fornyelse af DP World Tour kortet er gode resultater meget vigtige.
Lucas Bjerregaard, Niklas Nørgaard og Ramus Neergaard-Petersen missede cuttet.
Rasmus Højgaard vandt sidste år, men forvarede ikke sin titel. Det er ellers god stil at forsvare titler, men forståeligt hvis han er træt efter to 2. pladser på tre uger.
Da Joakim Lagergren lavede birdie på sidste hul havde han måske håbet det var nok til sejren, men i gruppen efter ham afsluttende Rory McIlroy med en eagle, som også bragte ham til -17.
I omspillet delte de par-5 hullet 18. to gange med birdies inden Rory McIlroy vandt i tredje forsøg med endnu en birdie, mens Lagergran lavede en par.
Angel Hidalgo og Rafa Cabrera Bello delte 3. pladsen i -15 foran Adrian Saddier og Angel Ayora i -13.


