AmatøreliteRivalopgør i golf for handicappede: Danmark møder Sverige i Frederikshavn

Rivalopgør i golf for handicappede: Danmark møder Sverige i Frederikshavn

To lokale spillere er med på det danske landshold i HandiGolf, der i weekenden 20.-22. maj tørner sammen med Sverige som optakt til juni måneds EM i Tjekkiet.

Bare tre uger inden EM i Tjekkiet tørner to af Europas bedste golfnationer inden for HandiGolf sammen. De to ærkerivaler Danmark og Sverige mødes på Frederikshavn Golfklubs bane til en kamp om håneretten.

Sverige snuppede guldmedaljerne ved hold-VM i 2012 med Danmark som flot to’er, og dette gentog sig ved EM i 2015. Derfor jagter danskerne revanche i det nordiske opgør.

Mads Lykke under EM 2015
Mads Lykke under EM 2015

Der er to lokale spillere med på det danske landshold – Mads Lykke Nielsen fra Frederikshavn GK og Mads Hjelm Nielsen fra Aalborg GK.

– Vi satser virkelig på at få skovlen under vore svenske gæster denne gang. De stiller med et godt hold, men jeg er sikker på, at vi kan matche dem. De har snydt os for guldet et par gange, så nu må det være vores tur, siger Mads Lykke Nielsen.

Begge hold stiller med rigtigt dygtige spiller, som virkelig kan flytte bolden trods diverse fysiske handicap. Blandt de danske spillere skal Stefan Mørkholt (Gyttegaard GK) fremhæves. Stefan er regerende europamester og spiller til handicap 0,8. Ud over Stefan bliver det spændende at følge en ny spiller på holdet – Lars Birketoft fra Smørum GK. Lars var for nogle år siden ude for en voldsom motorcykelulykke som resulterede i brud på ryggen og flere andre steder. Lars er nu tilbage som særdeles aktiv golfspiller, har spillet sig ned i handicap 5,7 og får nu sin debut på landsholdet.

På svenskernes stærke hold skal man især lægge mærke til Joakim Björkman, som trods dværgvækst driver ca. 250 m. uden problemer og spiller forrygende god golf.

Hvert land stiller med seks spillere, og de sidste danske spillere er Mette Wegge Lynggaard (Trelleborg GK), vinder af damernes ”Order of Merit 2015” og en af de absolut bedste europæiske damespillere, samt Flemming Rasmussen (Birkemose GK) som også var med til at repræsentere Danmark ved hold-EM i 2015.

Program for weekenden:

  • 20/5: træningsrunde fra 14.00 – ca. 18.30
  • 21/5: 1.spillerunde med start 8.45 – slut ca. 13.30
  • 21/5: 2.spillerunde med start 14.45 – slut ca. 19.30
  • 22/5: Finalerunde (individuelt spil) med start kl. 8.45 – slut ca. 13.30
  • 22/5: Frokost + præmier ca. 13.45

Sted:
Frederikshavn Golfklub, Oddervej 60, 9900 Frederikshavn

Arrangører:
Dansk Golf Union og Dansk Handicap Idræts-Forbund i samarbejde med Frederikshavn GK

Match-sponsorer:
Scanparts og www.billigegolfbolde.dk, som også er med til at sikre Danmarks deltagelse ved EM 2016 i Tjekkiet.

Fra venstre ses Mads Hjelm, Stefan Mørkholt, Mads Lykke, Flemming Rasmussen og Mette Wegge Lynggaard under VM i Japan 2014.
Fra venstre ses Mads Hjelm, Stefan Mørkholt, Mads Lykke, Flemming Rasmussen og Mette Wegge Lynggaard under VM i Japan 2014.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 15. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring som verdens bedste med sin anden Masters sejr på tre år. Og Ludvig Åberg er nu helt fremme på...

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk