PopulærtLadies European TourRettelse: Emily er kun næsten sikker på at vinde LET ranglisten

Rettelse: Emily er kun næsten sikker på at vinde LET ranglisten

Emily K Pedersen er næsten sikker på at vinde året rangliste på Ladies European Tour, men der er en teoretisk risiko for, at hun bliver overhalet.

Vi har som de fleste andre danske og udenlandske medier troet, at Emily K Pedersen var sikker på at vinde årets ranglisten på Ladies European Tour. Her på 19hul.dk havde vi opfattelsen af, at der var 300 Race to Costa del Sol point til vinderen af Aramco Saudi Ladies International Presented By Public Investment Fund, som Emily vandt, men derefter kun 150 point i hver af de to sidste turneringer.

Der er 150 point til vinderen af The Saudi Ladies Team International – Individual, som spilles fra tirsdag til torsdag i denne uge, men derefter 300 point til vinderen af sæsonfinalen Andalucia Costa Del Sol Open De Espana, og således kan man fortsat nå at optjene 450 point til Race to Costa del Sol ranglisten.

Emily kan blive overhalet af Julia Engström

Inden de to sidste turneringer fører Emily med 799 point foran svenske Julia Engström med 406 point. Emily har således et forspring på 393 point.

Julia Engström er den eneste, som kan indhente Emily. For at gøre det skal hun vinde begge de to sidste turneringer, og samtidig må Emily ikke optjene så mange point.

Det synes ikke at være så sandsynligt, men Emily har reelt ikke vundet Race to Costa del Sol ranglisten endnu.

Vi beklager fejlen og forvirringen det har skabt.

Emily K Pedersen efter sejren i Aramco Saudi Ladies International Presented By Public Investment Fund – Foto: Tristan Jones / Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk