Renato Paratore vandt Hainan Open, der var den første af to turneringer i Kina inden der er sæsonfinale på Mallorca. Hans tredje sejr på HotelPlanner Tour i år for den 28-årige dobbelte DP World Tour vinder.
Fire danskere var med, men kun Anders Emil Ejlersen klarede cuttet. Han var nr. 55 i par inden finalerunden i +3, som gav ham en 57. plads i +3.
Jonathan Gøth-Rasmussen og Victor Sidal Svendsen missede cuttet, mens Jeppe Kristian Andersen trak sig efter to huller af 2. runde.
Inden turneringen var Jonathan Gøth-Rasmussen nr. 18 og Victor Sidal Svendsen nr. 20 på Road to Mallorca ranglisten, men med missede cuts og andres resulter er de nu henholdsvis nr. 20 og 22 på ranglisten, hvor top-20 får et DP World Tour kort efter de to sidste turneringer.
Inden finalerunden havde Lars Van Meijel føringen i -15 foran Per Längfors i -12. Ingen af de to formåede dog at bryde par i finalerunden.
Renato Paratore i førerbolden og Maximilian Steinlechner i næstsidste gruppe gik begge -6 og sluttede på en delt førsteplads i -17 inden Renato Paratore vandt med en par på første omspilshul.
Felix Mory blev nr. 3 i -15 foran Jan Schneider, Sebastian Garcia og Zhengkai Bai i -14. Tobia Johnsso blev nr. 7 i -13, mens Lars Van Meijel og Per Längfors var blandt spillerne på en delt 8. plads i -12.
Dobbelt DP World Tour vinder på vej tilbage
Renato Paratore har spillet 275 turneringer på DP World Tour, hvor han har vundet Nordea Masters 2017 og Betfred British Masters 2020 foran Rasmus Højgaard. Men efter en 21. plads på Race to Dubai i 2021 er hans bedste placering en 118. plads i 2022, men nu kommer han nok tilbage i 2026 med fornyet selvtillid efter tre sejre i år.
Han vandt UAE Challenge i april og Abu Dhabi Challenge ugen efter. Selvom han nu har vundet tre gange i år, så er han dog “kun” nr. 3 på ranglisten. Han kan som JC Ritchie få kategori 16 på DP World Tour resten af året, men sæsonen er snart slut.


