Fotografen og rejseskribenten var på besøg i Randers en kold og blæsende dag. Som man kan læse og se i første del af deres odyssé, var de forbi Østervold og Vestervold og så kunst og kultur. Nu kigger de så nærmere på Randers og omegn en smuk sommerdag.
– Vi burde snarere have besøgt Randers Regnskov, da vi var der i vinter.
– Ja, i dag er der stort set ingen forskel på at være indendørs eller udendørs.
– Regnskoven lukker i øvrigt om ikke så længe. De skal bygge en fjerde kuppel.
– De udvider nok fordi den tropiske zoo er populær.
– Ifølge TV2 Østjylland kommer det til at koste 250 millioner.
Dragefisk spottet i Randers Regnskov
– Den der fisk med de store pigge må være en fætter til den danske ulk, bedre kendt som en københavner.
– Det må du lige forklare.
– Altså når jeg og Hanse i tidernes morgen roede ud fra Fjellerup Strand for at fiske fladfisk, fik vi altid en Københavner på krogen. En grim og dum fisk med en stor kæft.
– Hvorfor var den dum?
– Fordi den samme københavner som regel bed på igen.
– Ha, så var det da jer, der var dumme. I ku’ jo bare lade være med at smide den ud igen.
– Jyske lystfiskere beholder aldrig skidtfisk og slet ikke københavnere.
– Tak skal du ha’. Mellerup Færgeleje har en interessant nabo. Hvad står der på skiltet?
– Støvringgaard Kloster.
– Har aldrig hørt om Støvringgaard.
– Se her. Støvringgaards historie går tilbage til Erik Menveds tid i 1300-tallet.
– Hold da op. Det er altså omkring 700 år gammelt.
– Den nuværende hovedbygning blev opført omkring 1620, og i 1735 blev jomfruklostret oprettet af den daværende ejer af Støvringgaard, den barnløse baronesse Christine Fuiren, der bestemte at herregården skulle omdannes til et kloster for en priorinde og tolv jomfruer.
– En baronesse som er velynder for disse kvinder. Vorherre må have smilet bredt i det høje.
– Jomfruerne skulle være af adelig byrd. Som Christian VI formulerede det: Deres fædre skal tilhøre ”en af de charger, som er indførte i de fem første klasser af den kongelige rangfordeling.”
– Hvad vil det sige?
– Tja, det betyder nok at jomfruerne skulle komme fra eliten i samfundet.
– Sådan er det også i dag. Privat omgås de royale udelukkende samfundets elite.
– Hvis jomfruerne kom igennem nåleøjet, fik de kost og logi og ”firesindstyve rixdaler aarligen”. Til sammenligning tjente arbejdere i byerne 50 rigsdaler om året og bønderne skulle klare sig med 30.
– En ret god deal for at bede bønner dagen lang og lytte til fuglesang i træerne.
– Ja, der var så dejligt ude på landet.
– I 1970’erne blev der indrettet 12 moderne lejligheder i klosteret, og boligerne blev også tilbudt mænd og ægtepar.
– Det vil sige at vi to kunne flytte ind, når der bliver en lejlighed ledig.
– Hm, sådan nogle viborgensere som os ville næppe få tilbuddet.
– Historien om jomfruerne minder mig om, at Claus Berthelsen forleden på DR P2 Klassisk citerede Roskilde Dagblad, som for præcis 100 år siden skrev, at man i Randers ville opføre teaterdramaet Elverhøj, men ikke kunne finde elverpiger nok. Det krævede nemlig seks piger med langt lyst hår.
– Det var jo i de brølendende tyvere, hvor man dansede charleston med korte kjoler og kort hår.
– Netop. Sagen var den, at der var piger med pagehår, garconne hår osv., men man fandt kun to randerspiger med langt lyst hår.
– Hvor interessant.
– Ja, så man måtte til parykmager, hvor man fik lavet fire parykker med langt, lyst hår. Sjovt, ik’?
– Randers var altså kendt i Roskilde for andet laksefiskeriet.
– Og rebslageriet ikke at forglemme. ”Hæng Dem ikke i bagateller. Brug Randers reb”.
– Endnu engang viser du, hvor gammel du er.
– Hov, hov. Bare fordi jeg hører noget sjovt i radioen.
– Ha, ha. Utrolig sjovt!
Første del af Rejseoplevelser fra Randers og omegn kan læses her
Tekst: Kim Boje
Fotos: Annemarie Slej og Kim Boje
BONUSINFO
Randers golfklubber
Randers Regnskov
Støvringgaard Kloster
