Rejseoplevelser fra Randers og omegn

Fotografen og rejseskribenten var på besøg i Randers en kold og blæsende dag. Som man kan læse og se i første del af deres odyssé, var de forbi Østervold og Vestervold og så kunst og kultur. Nu kigger de så nærmere på Randers og omegn en smuk sommerdag.

– Jeg har fundet noget på telefonen om Enghøj Kirke. Prøv’ lige hør’. DR har lavet en dokumentarserie, der hedder ’Guddommelig Arkitektur’. Og sidste afsnit handler kun om Enghøj Kirke. Det skulle være en stor oplevelse i et lille rum.

– Jeg har meget svært at se det guddommelige ved Enghøj kirke.

– Det er ellers Henning Larsen, der er arkitekten. Du ved, ham der tegnede Operaen i København og de fedeste bygninger i Saudi Arabien.

– Der er altså heller ikke noget guddommeligt ved den københavnske opera, hvis du spørger mig.

– Okay, udefra er operaen ikke nogen skønhedsåbenbaring, men foyeren er da gudesmuk.

– Hm. Enghøj Kirke er ikke gudesmuk set udefra. Så må den jo være det indefra.

– Wauw. Det kalder jeg et kirkeskib.

– Selve taget er et stort kirkeskib.

– Med køl vel at mærke.

– Minimalistisk kun med fokus på lyset.

– Leonard Cohen ville have sagt, at det kommer ind gennem alle sprækker.

– Det kommer ind, hvor Henning Larsen ønskede det skulle komme ind.

– Det er i sandhed en guddommelig kirke.

– En stor oplevelse i et lille rum.

Helligåndshuset udlejes i dag bl.a. til billedkunstnere

– Kirke, kunst og kultur. Det er randrusianernes varemærke. Ka’ du huske, da vi var i Helligåndshuset?

– Ja, der var en kunstudstilling, og du prædikede om Hans Tausen og Martin Luther.

– Nej, jeg havde læst på lektien. Helligåndshuset er fra omkring 1470. En menneskealder før Hans Tausen studerede hos Martin Luther i Wittenberg. Altså en katolsk opfindelse. Først husede Helligåndshuset syge og gamle og fattiglemmer, så var det latinskole, bibliotek, turistkontor og i dag er det kulturhus.

– 1470… øhm… det vil sige, at Helligåndshuset er næsten lige så gammelt som Hospice de Beaune i Bourgogne.

– Tsk, du ka’ da også få alt til at handle om fransk vin.

Et medlem af Hjarbæk Sjægtelaug i færd med af renovere laugets ældste sjægte

– Apropos kirkeskibe og andre fartøjer, så mødte jeg forleden en fyr i Viborg Hallen, der havde en trøje på, hvor der stod Hjarbæk Sjægtelaug på ryggen. Jeg spurgte ham, hvad et sjægtelaug var for en størrelse, og så gav han mig et længere foredrag om sjægten, en fladbundet bådtype, som fra midt i 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet blev brugt til at stange ål i Limfjorden og til fiske laks i Randers Fjord.

– Siger man sjægt eller sjægte?

– Nu skal du ikke afbryde mig. Fiskeri fra en sjægte var ikke altid lovligt. Men bådens flade bund betød, at krybfiskerne kunne komme hurtigt væk, hvis myndighederne opdagede dem. Da kystvagten fik motoriserede både, var det slut med den fidus, og sjægterne rådnede op i lo og i lade.

– Så sjægterne findes ikke mere? Er det det du vil sige?

– Nja… I 1977 eller deromkring begyndte nogle gesjæftige bådebyggere i Limfjorden at renovere de både, der ikke var helt mølædte.

– Er der et sjægtelaug ved Randers Fjord?

– Tja, der fandtes en sjægte i Mellerup Bådelaug. To lokale ildsjæle restaurerede den historiske sjægte »113 Inger« og etablerede Mellerup Sjægtelaug i 2013, men sjægten i Mellerup er for længst væk og borte.

– Det var trist.

– Ja, men prø’li’ hør. Ifølge historiske beretninger og kilder fra blandt andet Limfjordsmuseet og lokale egnsarkiver blev sjægten anvendt til ålefiskeri, garnfiskeri og transport af mindre gods, og – nu citerer jeg – ”denne bådtype var en fast del af hverdagen for fiskerne i fjordbyerne som Mellerup og Udbyhøj i perioden 1850-1920. Sjægten – en klinkbygget, spids jolle med et stort sejl – var især kendt for at være hurtig, og den blev ofte brugt, når der skulle smugles eller fiskes ulovligt, da den let kunne sejle fra fiskerikontrollen.” Præcis som manden i Viborg Hallen sagde.

– Hm. Du kommer hjem med mange gode historier fra motionscentret i Viborg Hallen. Får I motioneret andet end mundtøjet?

En sjægte under et tidligere verdensmesterskab © Casper Olesen

– Der er VM i sjægtesejlads den 14. til den 16. august i Hjarbæk Fjord. Udover deltagere fra Danmark skulle der komme både fra Norge, Sverige og Finland. Vi kan håbe på, at blæsten går frisk over Limfjordens vande.

– Okay. Jamen så bliver der da sort af mennesker langs kysten og bakkerne omkring Hjarbæk Fjord. Hvor kan vi parkere? I Kvols?

– Lad os håbe der bliver indsat shuttle busser fra Viborg.

– Lige som rutebilerne, der kørte i fast pendulfart mellem Dragsmur og Sletterhage Fyr, da Tall Ships Races gik forbi Helgenæs.

– Forhåbentlig er der mere fut i sjægterne end i de store sejlskibe, som havde rebet sejlene.

– Ja, ellers bliver det nogle meget lange dage på kontoret.

– Det var pudsigt, vi traf en af roerne fra Den Blå Chalup hos Claus Ørsted i Cykelbørsen.

– Hvor mange roere var det der skulle til for at ro båden?

– Ifølge hjemmesiden bliver den roet af 18 roere! Og der er plads til 15 passagerer.

– Holy smoke. Den længste robåd der dystes i til de Olympiske Lege er en otter med styrmand.

– Prø’hør. Ifølge hjemmesiden for Lauget Den Blå Chalup var båden en gave fra Zar Alexandre III af Rusland til kong Christian IX af Danmark. Det var i 1873.

– Hvordan endte den mon i Randers?

– Den Blå Chalup havnede i Randers, fordi Nationalmuseet, med kongelig accept, i august 2025 besluttede at forære den historiske båd til Lauget Den Blå Chalup for at blive istandsat og vedligeholdt.

– Eddermame en god historie.

Første del af Rejseoplevelser fra Randers og omegn kan læses her. Den tredje og sidste del kan læses her.

Tekst: Kim Boje
Fotos: Annemarie Slej og Kim Boje