– Det var en god frokost.
– Ja, Restaurant Kouzina er ik’ så ring endda.
– Men at gå en tur i Chanias nye bydel. Det ku’ jeg godt ha’ undværet.
– Ah, det var da ret interessant. Især da vi kom forbi den indhegnede skole, hvor vi både kunne se minareten på Agios Nikolaos Kirken og Ahmed Aga minareten.
– Ja, okay så… Hvem var Ahmed Aga i grunden?
– Hm… øjeblik… jeg tjekker lige den engelske guide… Ahmed Aga fungerede som øverstkommanderende for janitsharerne, elitesoldater i det Osmanniske Rige.
– Hm… ok… Står der noget om, hvad skete der med moskéen?
– Jah… lad mig se… Selve moskéen blev omdannet til en uldfabrik i 1923.
– Det er ikke helt let at tage et foto af Ahmed Aga minareten. Jeg prøver lige at gå ind i den her gyde. Så kan jeg i det mindste tage et billede af toppen af minareten.
– Holy smoke. Sikke et brag. Det var tæt på.
– Er du okay!!!!!????
– Ja, men jeg er glad for, jeg ikke gik længere bagud for at tage billedet.
– Lad os komme væk herfra, inden der kommer andre tagsten fra oven.
– Ja, det er blevet lidt for spændende at være i Chania.
– I morgen skal vi heldigvis på heldagstur til Knossós.
– Jeg glæder mig. Det eneste jeg kan huske om Knossós fra oldtimerne i gymnasiet er, det er kendt for at være det politiske og kulturelle centrum for den minoiske civilisation.
– Der er godt nok mange mennesker i Knossós.
– Jamen det er også en af de største turistattraktioner på Kreta. Og folk køber som regel en billet, der både dækker entré til Knossós og til Det Arkæologiske Museum i Heraklion.
– Og vi skal åbenbart samme vej ud, som vi kom ind.
– Jeg synes ikke søjlerne og farverne ser ud til at være tusinder af år gamle.
– Nej. De ligner mere malet beton end malet træ fra en cypres.
– Forestil dig, at søjlerne på Forum Romanum var af beton og malet røde og sorte.
– Det er jo nærmest som en Potemkinkulisse.
– Jeg har aldrig set noget lignende. Det skulle da lige være, da vi var i Zippori National Park nord for Nazareth, kan du huske det? De havde brugt beton til at klistre nogle af de romerske ruiner sammen.
– Ja, nu du siger det.
– Nå men, eh, ifølge Wikipedia så foretog Sir Arthur Evans ”i forbindelse med sine udgravninger en række omdiskuterede restaureringer af Knossos”.
– Aha. Så Sir Arthur pyntede altså på fortidsminderne.
– Kritikken har vist noget at gøre med Sir Arthurs begejstring for jernbeton.
– Ja, meget tyder på, at han brugte det til at genopbygge lofter og trapper og de minoiske søjler.
– Græske børn bliver sandelig guidet rundt fra en tidlig alder, hvad.
– Det skal jeg love for. Børnehaveklasserne får den kretensiske kulturarv ind med modermælken.
– Man kan sige meget om Arthur Evans, men hans voldtægt af den græske kulturarv gjorde minorerne nærværende og populære og arbejdet lettere for børnehavepædagogernes rundvisning på Knossós.
– Sikke en fin køkultur børnene udviser.
– Måske har Sir Arthur alligevel efterladt sig noget positivt på Kreta.
– He, he. Du tænker vist på briternes usædvanligt gode køkultur.
– Exactly. Nå, men eh, mon ikke vi skulle smutte over på Det Arkæologiske museum. Det er ikke så langt herfra.
– Forhåbentlig er det ikke så skuffende som Knossós.
– Tænk at man på Kreta kunne skabe freskoer, keramik og statuetter på et tidspunkt, hvor vi i Norden måtte nøjes med at lave dolke af flint.
– Det er altså på Det Arkæologiske Museum, man finder den ægte vare fra udgravningerne af Knossós.
– Prøv se den her fresko. En badutspringer tager fat i hornene på en tyr og laver en baglæns saltomortale.
– Der står i den engelske guide, at ”de to hvide atleter er mænd, den mørke atlet er en kvinde, da mørke kvinder skulle være de bedste til at foretage det farlige tyrespring”.
– Sådan! Dengang forstod man sig på kvindernes kvaliteter. Mod og styrke.
– Og dumdristighed.
– Se lige her. Guiden skriver, at det er to små slangegudiner i polykrom fajance med blottede bryster. De måler omkring 30-35 cm og er over 4000 år gamle. På hovedet af gudinden til højre sidder, hvad der synes at være en kat. Begge statuetter blev fundet i skatkammeret til den såkaldt tredelte helligdom i Knossós.
– Sådan! Dengang forstod man sig på kvindernes kvaliteter. Mod og store bryster.
– Hm, inden du går helt bananas, skal jeg lige minde dig om, at bussen til Chania afgår om 45 minutter.
– Ja, så får vi ikke tid til at komme til Crete Golf Club.
– Nej, det havde du vel heller ikke regnet med.
– Joh… altså… hvis vi ikke havde brugt så meget tid på Knossós og på Det Arkæologiske Museum…
– Ja, hvad så? Så ville vi være kommet for sent til bussen og til den græske aften på Frida Apartments med souvlaki og raki, græsk folkedans og Effie.
– Så nåede vi skiseme både souvlaki, raki og Effie.
– Og den græske folkedans.
– Den er altså blevet vildere, efter bartenderen er kommet på dansegulvet.
– Hun er god til at svinge taktstokken.
– Og til at skåle i raki mellem musiknumrene.
– Hvorfor drikke raki, når den græske hvidvin er så god.
– Nå… der er nok nogen der har tømmermænd.
– Mm…
– Vi har fået en på opleveren.
– Ja, det har været en ret god tur.
Det var syvende og sidste del af denne serie. Første del af Rejseoplevelser fra Kreta kan læses her.
Tekst: Kim Boje
Fotos: Annemarie Slej og Kim Boje
BONUSINFO
GOLF
CHANIA
