MajorsThe OpenRasmus Neergaard-Petersen i top-10 da Ryan Fox vandt The Open 2026

Rasmus Neergaard-Petersen i top-10 da Ryan Fox vandt The Open 2026

39-årige Ryan Fox fra New Zealand er Champions Golfer og the Year, da han vandt The Open 2026 på Royal Birkdale. Rasmus Neergaard-Petersen opnåede det bedste danske resultat i en herre-major siden 2016. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Rasmus Neergaard-Petersen var nr. 9 i -5 inden finalerunden, mens Nicolai og Rasmus Højgaard missede cuttet. Det begyndte godt med en birdie på 5. hul, men så lavede han 3 bogeys i træk inden birdies på 9. og 14. hul bragte ham tilbage til par for runden. En dobbeltbogey på 15. hul sendte ham tilbage, men en flot eagle på 17. hul gav en runde i par og en delt 9. plads i -5. En top-10 placering der allerede nu kvalificerer ham til The Open 2027 på Old Course St Andrews.

Tommy Fleetwood og Rasmus Neergaard-Petersen under finalerunden af The Open 2026 – Foto: Charlie Crowhurst / R&A

Det er den 10. danske top-10 placering i The Open gennem tiderne, og hans første i en major. Og det bedste danske resultat i en herre-major siden Søren Kjeldsen blev nr. 9 i The Open 2016, som Henrik Stenson vandt.

Rasmus Neergaard-Petersen har spillet 5 majors med en 12. plads i US Open 2025 som sit hidtil bedste, og udover ugens 9. plads er han blevet nr. 75 og haft to missede cuts.



Efter 3. runde havde Sam Burns føringen i -10 foran Ryan Fox og Si Woo Kim i -8.

Cameron Young havde starttid mere end 2 timer før førerbolden, og med en runde i -6, efter en bogey på 18. hul, tog han føringen i -9 i klubhuset. En score der så ud til at være nok til sejren eller et omspil. Ryan Fox var i -9 efter 14, og 16. hul, men missede et 3-meters putt på 17. green for at tage føringen.

På det meget svære 18. hul lavede han dagens blot 5. birdie for en runde i -2 og sejren i -10 foran Cameron Young i -9. Ryan Fox vandt med et birdie putt fra 3,5 meter, som man kan se i videoen ovenfor. Og udover han tydeligvis er en god golfspiller, så bør han inspirere os alle til at spille hurtigere. Han er et stilstudie i at tage en beslutning og så bare slå slaget….

Ryan Fox på 18. hul under finalerunden af The Open 2026 – Foto: Stuart Franklin / R&A

Sam Burns blev nr. 3 i -8 efter en runde i +2, mens Scottie Scheffler og den lokale favorit Tommy Fleetwood delte 4. pladsen i -7. Casey Jarvis, Lucas Herbert og Si Woo Kim delte 6. pladsen i -6.

Rasmus Neergaard-Petersen delte 9. pladsen i -5 med Adam Scott, Ludvig Åberg og Ryan Gerard. 46-årige Adam Scott spillede sin 26. The Open i træk, og har nu spillet 101 majors i træk!

Bryson DeChambeau blev nr. 14 i -4, Rickie Fowler, Chis Gotterup, Kristoffer Reitan og Xander Schauffele nr. 18 i -3, Patrick Cantlay, Robert MacIntyre, Shane Lowry og Jackson Suber nr. 28 i -2. Rory McIlroy blev nr. 40 i -1, Patrick Reed og Jon Rahm nr. 46 i par, Justin Thomas nr. 65 i +3 og Tyrrell Hatton nr. 69 i +5.

Ryan Fox har 5 sejre på DP World Tour og 3 på PGA Tour

Ryan Fox vandt fire gange på DP World Tour og senest BMW PGA Championship 2023 inden han rykkede til PGA Tour, hvor han vandt Oneflight Myrtle Beach Classic 2025 og RBC Canadian Open 2025. Han var nr. 56 på verdensranglisten inden sejren i den 29. majori karrieren. Det er hans første top-10 placering i en major, hvor hans hidtil bedste resultat var en 16. plads i The Open 2019.

The Open, resultat
– alternativ på pgatour.com

Ryan Fox med sin caddie Dean Smith efter sejren i The Open 2026 – Foto: Charlie Crowhurst / R&A

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Starttider Danish Golf Championship 2026, fredag

Se starttider for fredagens 2. runde af DP World Tour turneringen Danish Golf Championship på Great Northern i Kerteminde på Fyn. Felix Mory fører i...

Felix Mory fører Danish Golf Ch’ship foran Lucas Bjerregaard

Felix Mory satte ny banerekord og fører Danish Golf Championship foran Lucas Bjerregaard og Brandon Stone efter 1. runde på Great Northern i Kerteminde....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk