PopulærtDP World TourRasmus Neergaard-Petersen fører Australien Open med 2 slag

Rasmus Neergaard-Petersen fører Australien Open med 2 slag

Efter en forrygende afslutning fører Rasmus Neergaard-Petersen med 2 slag inden finalerunden af Crown Australian Open. Der er en ekstra bonus til vinderen på Royal Melbourne GC, da han kvalificerer sig til Masters, og der spilles om tre pladser i The Open. Se højdepunkter fra 3. runde i videoen ovenfor.

Rasmus Neergaard-Petersen var på en delt 1. plads i -9 efter 2. runde. Han var kun -1 på runden efter 13 huller, men lavede så fire birdies på de sidste 5 huller for en runde i -5 og en samlet score i -14

Det er 2 slag bedre end Si Woo Kim, Cam Smith og Carlos Ortiz i -12. Jose Luis Ballester er nr. 5 i -11, mens Daniel Hillier, Adam Scott og Min Woo Lee deler 6. pladsen i -10.

Rory McIlroy er nr. 24 i -5

Rasmus oppe mod erfarne PGA Tour vindere

Mens 26-årige Rasmus Neergaard-Petersen jagter sin første større sejr, så har de tre på 2. pladsen alle vundet på PGA Tour. Rasmus Neergaard-Petersen vandt tre HotelPlanner Tour turneringer og ranglisten i 2024.

32-årige Cam Smith er den mest vindende med The Open 2022 og Players Championship 2022 blandt 6 PGA Tour sejre, yderligere 3 sejre på DP World Tour og 3 sejre på LIV Golf, hvor han nu primært spiller. Men hans seneste LIV Golf sejr var Bedminster 2023, og han har haft et formdyk med missede cuts i alle fire majors i 2025. Han har spillet syv turneringer tællende til verdensranglisten i år, og misset cuttet i dem alle.



30-årige Si Woo Kim har vundet fire gange på PGA Tour heriblandt Players Championship 2017 og senest Sony Open in Hawaii 2023.

34-årige Carlos Ortiz vandt Vivint Houston Open 2020 på PGA Tour. Han skiftede til LIV Golf i 2022 og har der vundet LIV Golf Houston 2024.

22-årige Jose Luis “Josele” Ballester vandt sin første professionelle sejr på Asian Tour for nyligt, og de tre på 6. pladsen også vindererfaring. 27-årige Daniel Hillier vandt Betfred British Masters 2023, mens 45-årige Adam Scott har Masters 2013 blandt 14 PGA Tour sejre og 11 DP World Tour sejre.

Vinderen skal til Masters

Som noget nyt i år anerkender Masters en række Open mesterskaber over hele verden ved at give vinderen en plads i Masters, ligesom The Open Qalifying Series giver pladser i The Open. Heriblandt Australian Open.

Det er kun vinderen, der kvalificerer sig til Masters, så pladsen går ikke videre, hvis han i forvejen er kvalificeret. De tre bedste, som ikke i forvejen er kvalificeret til The Open, kommer med i den europæiske major.

V Sport Golf og Viaplay Premium sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Crown Australian Open, leaderboard

Rasmus Neergaard-Petersen under Crown Australian Open 2025 – Foto: DP World Tour / Getty Images

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Se højdepunkter fra Danish Golf Challenge i Odense Eventyr

Se højdepunkter fra den danske HotelPlanner Tour turnering Danish Golf Challenge, der blev spillet i Odense Eventyr Golf. Programmerne med højdepunkter fra HotelPlanner Tour turneringer...

Korda bragede frem i US Women’s Open – Nanna klarede cuttet

Da Nanna Koerstz Madsen var færdig med 2. runde i US Women’s Open presented by Ally på Riviera Country Club i Californien lå hun...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk