PopulærtDP World TourRasmus Højgaard førte men faldt tilbage, da Fleetwood genvandt Nedbank Golf Challenge

Rasmus Højgaard førte men faldt tilbage, da Fleetwood genvandt Nedbank Golf Challenge

Rasmus Højgaard var alene i spidsen undervejs, men Tommy Fleetwood vandt den 40. udgave af Nedbank Golf Challenge. Fleetwood vandt også den seneste udgave i 2019.

Rasmus Højgaard og Thomas Detry delte føringen i -9 efter tredje runde. Efter fem huller af finalerunden var Rasmus Højgaard alene på førstepladsen i -10. Så blev spillet indstillet pga. torden, og da spillet blev genoptaget lavede Højgaard desværre bogeys på 7. og 8. samt en dobbeltbogey på 9. hul. Han kom stærkt tilbage med en eagle på 10. hul, men faldt tilbage igen efter tre bogeys i træk fra 13. hul. En skuffende runde i +4 gav en delt 8. plads i -5.

Thorbjørn Olesen blev nr. 44 i +3, hvilket også var hans score i finalerunden, mens Nicolai Højgaard sluttede som nr. 55 i +6 efter en runde i +2.

Der er sæsonfinale i Dubai i den kommende uge for de 50 bedste på rangliste, og her er Rasmus Højgaard kvalificeret som nr. 16 og Thorbjørn Olesen som nr. 24. Nicolai Højgaard er nr. 71 på ranglisten, så han kommer ikke med.

Tommy Fleetwood vandt igen

Med en finalerunde i -5 vandt Tommy Fleetwood i -11 foran Ryan Fox i -10 og Shubhankar Sharma i -9. De tre spillede sammen, og Fox lavede bogey på sidste hul, mens Sharma havde to bogeys på de sidste 3 huller.

Med en sejr kunne Ryan Fox have overtaget førstepladsen på DP World Tour Rankings, men Rory McIlroy fører fortsat foran Fox, mens Fleetwood rykkede ni pladser frem til en 4. plads på ranglisten. Fleetwood og Fox var, lidt skuffende, de eneste i feltet fra top-50 på verdensranglisten. Det var 31-årige Tommy Fleetwoods sjette sejr på DP World Tour, og den første siden han vandt Nedbank Golf Challenge 2019.

Richie Ramsay spillede også med om sejren, men lavede bogeys på 17. og 18. for en runde i -3 og en 4. plads i -8. Sebastian Söderberg og Christiaan Bezuidenhout delte 5. pladsen i -7.

Flere LIV Golf spillere var med, og Richard Bland blev nr. 8 i -5, sammen med bl.a. Rasmus Højgaard og Branden Grace, så Bland er nr. 22 på ranglisten inden sæsonfinalen.

Ryder Cup 2023 kaptajnen Luke Donald var med helt fremme de første dage, men en finalerunde i +3 gav en delt 13. plads i -4.

Grace, Bezuidenhout og Donald var med på invitationer, så de tre kunne ikke kvalificere sig til næste uges sæsonfinale i Dubai.

Den 40. udgave af Nedbank Golf Challenge

Nedbank Golf Challenge blev spillet for 40. gang, men dog kun som en del af DP World Tour siden 2013, hvor Thomas Bjørn i øvrigt vandt. som hidtil eneste dansker. Den blev aflyst i både 2020 og 21 pga. COVID-19.

Turneringen var oprindeligt kendt som Nedbank Million Dollar Challenge, da der først blev spillet om 1 mio. $ og siden 1987 har der mindst været 1 mio. $ til vinderen. Gennem alle årene har der været et begrænset felt, og det begyndte med blot 5 spillere i 1981, hvor turneringen blev spillet fra den 31. december 1981 – 3. januar 1982. Johnny Miller vandt foran Seve Ballesteros.

Gennem mange år var der 12 spillere i den eksklusive turnering, men siden den i 2013 blev en del af DP World Tour har der været omkring 60 spillere i feltet.

Nedbank Golf Challenge, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk