MajorsUS OpenRasmus Højgaard er kvalificeret til US Open

Rasmus Højgaard er kvalificeret til US Open

Som den indtil videre eneste dansker er Rasmus Højgaard sikker på en plads i US Open 2025, der spilles på Oakmont Country Club fra den 12. – 15. juni.

Arrangørerne USGA har onsdag offentliggjort kriterierne for en plads i feltet, og som tidligere kommer de to bedste fra Race to Dubai ranglisten sidste år, som ikke er kvalificeret på anden vis den 19. maj 2025, med i feltet.

Rasmus Højgaard er ikke formelt udtaget endnu, men han blev nr. 2 på Race to Dubai ranglisten 2024, og er således sikker på at kvalificere sig til US Open 2025. Top-60 på verdensranglisten den 19. maj 2025 kvalificerer sig også, og her er Rasmus Højgaard nr. 41 i denne uge. Hvis han holder sin plads i top-60 den 19. maj, går Race to Dubai pladsen videre. Top-60 på verdensranglisten den 9. juni kvalificerer sig også.

Rasmus Højgard er også kvalificeret til Masters, hvor Nicolai Højgaard har fået en invitation, så alt tyder på at Rasmus Højgaard kan spille alle fire majors i år.



Derudover er der også kvalifikationsturneringer til US Open i april, maj og juni. De fleste skal igennem Local Qualifying for at komme med i Final Qualifying, mens andre såsom DP Wiorld Tour spillere er direkte kvalificeret til Final Qualifying. Én af disse spilles i England med omkring 9 pladser i US Open.

Jacob Skov Olesen kunne være kvalificeret

Som vinder af Amateur Championship 2024 var Jacob Skov Olesen kvalificeret til US Open, men han mistede sin plads, da han valgte at blive professionel efter en 18. plads på DP Wold Tour Tourskolen.

Han var kun kvalificeret, hvis han forblev amatør, men kan naturligvis kvalificere sig på anden vis.

Jacob Skov Olesen med The Open flag og trofæet efter sejren i The Amateur Championship 2024 – Foto: Oisin Keniry / R&A
LIV Golf får deres egen kategori

Nyt er det også, at USGA nu anerkender LIV Golf i en kvalifikations-katnegori, da den bedste i top-3 på LIV Golf den 19. maj, som ikke i forvejen er kvalificeret, kommer med i US Open. Top-10 den 7. april slipper for Local Qualifying, da de kan komme direkte med i Final Qualifying.

Mere om det i en senere artikel.

LIV Golf spilleren Bryson DeChambeau efter sejren i US Open 2024

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Neergaard-Petersen vinder Den Gyldne Golfbold 2025

Rasmus Neergaard-Petersen er vinderen af Den Gyldne Golfbold 2025. Den 26-årige spiller fra Furesø Golfklub modtager dermed den fornemste hæder i dansk golf for en...

3 danskere og nylig LPGA vinder i finalen på LET Tourskolen

Cecilie Finne-Ipsen, Natacha Høst Husted og Cecilie Brøgger Nielsen er med i finalen på LET Tourskolen, der spilles fra tirsdag til lørdag. Den svenske...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk